Unge med fysiske eller psykiske handicap skal have lov til at tage en uddannelse på længere tid, lyder forslag

Efter en ulykke sendte Cecilie Christensen i kørestol, har hun fået tatoveret sit mantra på højre underarm: “be strong”.

Men selvom hun kæmpede, var der ikke kræfter nok til at gennemføre gymnasiet, som hun droppede ud af i 2. g.

Mange unge med handicap har været i en lignende situation. Fire ud af ti unge, der hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job, har en diagnose, der tyder på et fysisk eller psykisk handicap.

Det dækker over alt fra muskelsvind til ADHD, angst og autisme, viser en ny analyse fra AE-Rådet.

Blandt de 15-24 årige, som hverken har job eller en ungdomsuddannelse, så har 40 procent en fysisk eller psyksik diagnose. Særligt unge med psykiske diagnoser har svært ved at få fodfæste. Således har hver fjerde ung med ADHD ikke job og uddannelse, mens det gælder for hver fjerde med autisme. For unge uden handicap er tallet én ud af tyve, viser en analyse fra AE-Rådet.

Ungdomsuddannelser skal være mere rummelige

Danske Handicaporganisationer ønsker sig mere fleksible uddannelser, hvor unge med handicap får længere tid til at gennemføre, uden at SU’en slipper op.

Samtidig er det vigtigt, at psykiske diagnoser som for eksempel ADHD og autisme bliver fundet tidligere i folkeskolen.

– Unge kommer dårligt gennem folkeskoletiden, når handicap ikke bliver opdaget. De kan få en dårlig eller ingen afgangseksamen, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, som peger på, at mistrivsel i folkeskolen kan betyde, at unge senere ikke kan klare en ungdomsuddannelse.

Læs artiklen om Cecilie og om analysen fra AE-Rådet>>