Først lidt om mig:
Hej med dig! Mit navn er Bettina, jeg er 32 år gammel (men opfører mig som en på 18 en gang i mellem 😉) og jeg blev udredt for ADHD da jeg var 30 år. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste, arbejder i København og har tidligere arbejdet som skolelærer. Jeg er også stifter af kvindefællesskabet ADHD Social Club i Odense, hvor en stor gruppe kvinder samles flere gange om måneden for at dele ADHD erfaringer, støtte hinanden og hygge sammen.
Og når ja… Så har jeg følt mig forkert det meste af mit liv fordi ingen rigtigt forstod mig… Måske du kan genkende det? Hvis du kan, så synes jeg at du skal læse med her!
”Hvor er mine mennesker?” – Da jeg endelig mødte nogen der forstod mig
Jeg var 30 år da jeg blev udredt for ADHD og tingene gav mening, men jeg var alene (som jeg ofte har følt mig) – ”Hvor er mine mennesker?” – har jeg tit tænkt gennem mit liv.
Derfor stiftede jeg selv kvindeklubben ADHD Social Club i Odense, fordi jeg manglede andre, der var som mig – nogen, der forstod, hvordan det er at leve med ADHD.
I klubben mødte jeg endelig nogen, der forstod mig – andre kvinder med ADHD, som genkendte mine tanker, følelser og udfordringer – og der noget. Jeg følte ikke at jeg behøvede at forklare mig, forsvare mig eller undskylde for, hvem jeg er.
Klubben er fællesskab, som jeg manglede, hvor jeg kunne være mig selv, blive set og spejlet, og hvor jeg oplevede, at det faktisk var helt okay at være “mig”. Det gav en ro, tryghed og min forkerthedsfølelse begyndte langsomt at forsvinde.
ADHD-fællesskaber har været min “hemmelige medicin”
ADHD har ofte medført, at jeg har følt mig anderledes og forkert.
Misforstået.
At folk har sagt, at jeg bare skulle “tage mig sammen”.
At jeg blev kaldt “klassens klovn”, når jeg i virkeligheden kæmpede.
At jeg skulle lade være med at ”fylde så meget”.
At jeg ikke burde være ”så energisk” og jeg i stedet burde være mere ”afdæmpet”.
At jeg var ”for følsom” og at jeg skulle lære at styre mine følelser.
At jeg var ”uopmærksom”, og at jeg skulle lære at koncentrere mig bedre, hvis jeg ville blive til noget.
Jeg kalder bullshit! Intet af det var sandt – det kom fra mennesker, som aldrig tog sig tid til at forstå mig, men som hellere ville dømme og kategorisere mig.
Og lige præcis derfor har ADHD-fællesskaber gjort noget helt særligt for mig:
- Vi griner sammen af ting, andre ikke forstår.
- Vi deler erfaringer om medicin, bivirkninger, energidips og strategier.
- Vi taler om skole, arbejde, ferie, børn, højtider – alt det, der fylder i livet.
- Vi støtter hinanden i perioder med stress, angst eller selvkritik.
- Vi spejler hinanden i både sårbarhed og styrker.
- VI KAN VÆRE OS SELV! Klubben er ikke kun et hyggeligt fællesskab. Fællesskabet har gjort os alle stærkere.
ADHD-fællesskaber har brudt min historie.
Her møder jeg en ny fælles fortælling:
”Jeg skal ikke dæmpe mig selv eller stoppe med at fylde. Det er de andre der er for lidt! Jeg er wired anderledes og det er IKKE forkert – det faktisk ret fedt, hvis man kender sine styrker. Jeg har store følelser og jeg er fyldt med gode ideer. Og vigtigst af alt: Jeg er ikke alene – vi er mange fantastiske mennesker med ADHD!”
Når nogen ser dig, og kan lide dig præcis for den du er!
Når vi deler både vores små sejre og vores kaos-øjeblikke, når vi griner, lytter og spejler hinanden, føler jeg, at jeg virkelig kan være mig selv – uden forklaring, uden undskyldning, uden at skulle passe ind. Det er en helt særlig følelse at blive set, som man virkelig er, og for mig har det været livsændrende.
Det er derfor, jeg tror på, at ADHD-fællesskaber kan gøre en forskel for mennesker med ADHD.
De bedste hilsner Bettina Andersen
P.S: Du er ikke forkert – du er fantastisk. Det handler bare om at finde de mennesker, der virkelig ser og forstår dig. 💖
