Jeg lod ikke diagnosen stoppe mig
Bag om bloggeren: Victor er 21 år og ung med ADD.
Mit navn er Victor Munch. Jeg har en ADD diagnose.
Jeg har på eget sind oplevet, evnen til at bryde ud af statistikker om psykisk sygdom. At bryde adfærdsmønstre og skabe nye. At få motivation ved at opdage, at jeg kan tage ansvar. Ansvar for mit liv og ikke mindst for min diagnose. At kunne skabe et liv med et fundament af lykke og selvværd.
Jeg forklarer i mit essay, hvordan jeg har formået, at tage kontrollen over min diagnose og ikke mindst mit liv. I denne forkortet udgave, giver jeg en forsmag på hvad mit fulde indlæg indeholder.
Min ungdom er præget af dumme beslutninger, hårde kampe og misforståelser. Jeg vidste ikke hvor mine problemer kom fra. Jeg anede intet om, hvordan jeg skulle håndtere mine følelser, min angst og min skam. Min kamp mod mig selv var uendelig, og jeg ville gøre alt for at vinde. Paradoksalt nok var der ingen, jeg skulle ”vinde” over. Jeg skulle slutte fred og være medfølende. Det er denne opdagelse, jeg fortæller om i mit essay. Om hvordan jeg igennem nederlag, fejltagelser og en god sjat viljestyrke formåede at vende mit liv, min diagnose, til noget positivt. Hvordan min oplevelse med mindfulness har skabt et udgangspunkt for min udvikling, og hvordan jeg vil hjælpe dig til at opleve det samme.
Da jeg som 19 årig fandt ud af, at jeg højst sandsynligt havde noget der hed ADD, åbnede der sig mange døre for mig. Mit verdensbillede var sprængt i tusind stykker, og hermed også min illusion. Hvis jeg gjorde dette rigtigt, kunne jeg samle puslespillet på præcis den måde, som jeg ville have det. En ny start. En genfødsel. Dette er dog ikke så lige til, som det lyder, og jeg har i skrivende stund kun fået samlet ydrekanten.
I tiden efter min rejse, (som jeg skriver mere om i den fulde udgave😊), er min interesse og jagt efter miraklet mindfulness kun blevet større og vildere. Jeg nyder nu, frugterne af min øgede kontrol over min mentale tilstand. Det kræver hårdt arbejde og et engagement at skabe mirakel kuren mod ADD/ADHD, angst og depression. Men det er muligt.
En opmærksomforstyrrelse er noget, man er født med eller har tilegnet sig i en meget tidlig alder. Det er ergo ens virkelighed. Den medfødte realitet. Jeg oplever, at diagnosen nemt bliver undervurderet i psykiatrien. En diagnose er ikke simpel. Den er individuel og i forskellige grader. Mennesker er vidt forskellige og håndterer disse problemer forskelligt. Forskellige forsvarsmekanismer er taget i brug. Forskellige psykiske tilstande og lidelser bliver skabt. En ADHD/ADD- diagnose er ikke bare opmærksomhedsbesvær, der kan ”kureres” med medicin. Der er en masse dybereliggende traumer, misforståelser og et forvrænget selvbillede, der er blevet skabt gennem et helt liv. Det kræver mere end medicin. Det kvæver en personlig indsats og livsændring. Vi, med diagnosen, skal gives et redskab til netop dette. Det er her, jeg ser vigtigheden af mindfulness meditation og træning.
Logikken og min personlige erfaring er altså, at opmærksomhedforstyrrelse og mindfulness er to kontraster. To modsatte sider af livskvalitetsskalaen. Min livskvalitet er vokset markant. Mit overskud til at klare daglige opgaver er steget med raketfart. Mit fokus på hvad jeg vil, og hvad der er godt for mig er ikke kun blevet bedre, men også mere sandt. Virkeligheden og selvværdet bliver klarere og lysere. Dette er min motivation for min målsætning. Jeg håber, at værdien af mindfulness og metaopmærksomhedstræning bliver taget seriøst i psykiatrien. Det kan virkelig gøre en forskel.
Jeg tror, at de fleste med en opmærksomhedsforstyrrelse, kan nikke genkendende til følelsen af at have et slør over hovedet. Følelsen af manglende motivation og energi. Ikke en træthed som efter en hård træning eller en lidt for smadret bytur, men en gennemgribende mental træthed. En manglende evne til at se klart. Til at få ro i alt kaosset. Det er her mindfulness meditation går ind og hjælper på netop disse problemstillinger. Får en til at se klart. Giver ro i alt kaosset. Når dette tilføres i hverdagslivets storm, giver det ideelt set en evne til at tappe ud af diagnosen. Og derved bevidst vælge. Dette er for mig den ultimative frihed. Ideelt set. Fuld kontrol over sine behov, lyster og reaktioner.
Som mennesker der har ADHD/ADD, har vi en tendens til at falde for nydelse. Nydelser der ligger lige for næsen ad os, og som kan give en hurtig følelse af glæde. Dette er en bestemt dopamin sammenhæng i hjernen[1], som står for vores desire mod hurtig nydelse. Vi med ADHD/ADD har en nedsat evne til, at tilsidesætte dette behov for den umiddelbare glæde – for et overblik og planlægning af fremtidig glæde på længere sigt. Derfor er tendensen til afhængighed, overvægt og beslutninger, der kan skade os i det lange løb, større end normalt.
Det er desværre sådan, at det moderne samfund vi lever i i dag, bygger på vores dopamin systemer. Meget af vores hverdag, sociale liv og kultur er bygget op efter en øget mulighed for dopamin udløsning. Såvel på den korte bane, som den lange bane. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi forsøger at bringe en balance i vores måde at leve på. Vores muligheder for at tilgå kilder, der kan give en dopamin udløsning er kæmpe store i det samfund vi lever i. Det er derfor ekstra vigtigt, at os med ADHD/ADD får vist, at der er mulighed for at kontrollere sine dopamin behov. Altså at der er en træning og tankegang, der kan øge vores kontrol over en lyst til hurtig nydelse. En mulighed for kontrol over vores lyster. En mulighed hvorpå vi kan øge vores livskvalitet og opleve ægte lykke. Dette kan gøres ved, at skabe en balance mellem nydelses søgningen-, som nemlig motivere os, giver os lyst til at udvikle os, som er byggestenen til kreative idéer og abstrakte tanker, – og mellem vores oplevelse af øjeblikket. Her og nu. Vores opfattelse af virkeligheden igennem vores sanser. Dette er den eneste ægte virkelighed og derfor det eneste tidpunkt vi kan kontrollere vores handlinger. Vores handlinger i nuet.
Denne balance burde ideelt set være et mål for alle, men os med ADHD/ADD bliver nemmere et offer for det moderne samfund. Mindfulness meditation giver for mig, en mulighed hvorpå jeg kan træne min evne til at give nuet min fulde opmærksomhed. En mulighed for at kontrollere mine dopamin/nydelses behov. Men også en mulighed for at skabe en øget livskvalitet og en indre rolig lykke, fremfor en hurtigt forsvindene glæde.
Husk på. Du kan gøre alt, hvad du sætter dig for. Lad ikke en diagnose stoppe dig. Prøv mindfulness meditation. Prøv alt. Indtil du finder ud af, hvad der virker for dig. Alt er individuelt. Men du har ret til mental sundhed og velfærd. Du er herre over dine egne tanker og følelser. Du er din egen lykkes smed.
Hvis denne artikel har vækket din interesse, så læs den fulde udgave. Her forklarer jeg dybere om mit liv, min rejse og mine oplevelser med mindfulness. Min ambition er at alle med ADD/ADHD og andre psykiske og mentale problemer, får givet en mulighed for at leve et liv fri fra lidelse og misforståede følelser. Jeg tror på, at vi kan frigører os selv fra negativitet. Fra angst. Fra illusionen om, at der ikke er en vej frem mod en lysere fremtid. Det kræver dog en træning og en informering om, hvordan vi gør netop dette.
Vi er ikke vores forstilling om fortiden og fremtiden. Vi er ikke vores fortrydelser eller skammelser. Vi er vores handlinger i øjeblikket. Potientialet er uendeligt, og du kan gøre alt.
[1] ”The Molecule of More” Daniel Z. Lieberman, MD and Michael E. Long. – Dopamine desire circuit
Læs Victors essay i sin fulde længde