Temamøde på Christiansborg om piger og kvinder med ADHD

13/11/2023

Mange piger med ADHD eller ADD bliver overset eller diagnosticeret langt senere i livet end drenge. For nogle kvinder opdages diagnosen slet ikke. Det sker bl.a., fordi ADHD/ADD kan se anderledes ud hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. Konsekvensen er, at alt for mange piger og kvinder mistrives og ikke får hjælp til at leve med deres ADHD/ADD.

Ligestillingsudvalget ønsker med temamødet at sætte fokus på problemstillingen og at blive klogere på, hvad der kan gøres for at rette op på denne skjulte årsag til mistrivsel.

Fra ADHD-foreningen deltager Betina Mozart: Livet som kvinde med ADHD – og før ADHD, og ADHD-foreningens direktør  Camilla Louise Ganzhorn: Erfaringer med piger og kvinder med ADHD i Danmark: rådgivning, mestringsindsatser og netværksgrupper.

Temamødet er ikke åbent for eksterne tilhørere, men det tv-optages og vil blive vist på Folketingets hjemmeside. Mødet vil også kunne findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”.

Læs mere: Ligestillingsudvalget – 21-11-2023 : Temamøde om piger og kvinder med ADHD / Folketinget (ft.dk)

Læs programmet: LIU Almdel Bilag 12 Program for temamøde om kvinders og pigers ADHDdocx (ft.dk)