Syv ud af ti med diagnosen har intet job. Mette drømmer om ADHD som en ressource i stedet for belastning

06/12/2024

Mennesker med ADHD ryger i stor stil ud af arbejdsmarkedet og bliver lettere ramt af stress, depression og angst.

70 procent af de voksne med ADHD, som er i den arbejdsdygtige alder og som får medicin, har intet arbejde.

Det viser en analyse fra Vive, der er det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som peger på, at risikoen for at få førtidspension og fleksjob er fire gange så høj med en ADHD-diagnose.

– Det er synd, at tallet er så højt, og mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet. Der er mange ressourcer, der går tabt. Vi kan være en ressource frem for en belastning, mener Mette Andersen, der blev diagnosticeret med ADHD som 31-årig og nu læser til pædagog.

Læs artiklen: Syv ud af ti med diagnosen har intet job. Mette drømmer om ADHD som en ressource i stedet for belastning | Et samfund på spektret | DR