Screeningsredskab

ADHD-foreningen kan tilbyde et screeningsredskab

Screeningsredskabet kan hjælpe sagsbehandlere med:

  • at spotte de borgere, som har ADHD eller ADD, men som ikke er diagnosticeret og derfor heller ikke får målrettet behandling og støtte
  • at afdække en borger med ADHD eller ADD’s funktionsniveau og reelle udfordringer

Målgruppe

Målgruppen, som skal anvende screeningsredskabet, er sagsbehandlere, visitatorer eller andre, som har behov for et redskab, der kan afdække de usynlige symptomer og problemer, som mennesker med kognitive vanskeligheder har.

Indhold

Screeningsredskabet vil blive udviklet i samarbejde med og tilpasset kommunens ønsker, men det kan fx være en dialogguide specielt målrettet borgere med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Effekt

Ved screeningen vil borgerens reelle og ofte usynlige vanskeligheder træde tydeligere frem, ligesom ressourcerne vil fremgå. Det giver bedre mulighed for at iværksætte en målrettet og effektiv indsats, som kan bedre borgerens mulighed for at gennemføre en uddannelse og begå sig på arbejdsmarkedet.

Screeningen kan give sagsbehandler bedre mulighed for at spotte udiagnosticerede borgere med ADHD og ADD, hvorefter de kan henvises til udredning og eventuel behandling. Der er evidens for, at medicinsk behandling kan reducere kernesymptomerne ved ADHD, og kognitiv terapi kan give borgeren bedre mulighed for at takle sine vanskeligheder.

Pris

Er du interesseret i at høre mere om muligheder og pris, kontakt os venligst på info@adhd.dk, eller tlf. 70 21 50 55.