Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Råd og støtte
- Om os
- Brug os
- Støt os
Forsiden / Nyheder / Sager om kugle- og kædedyner genoptages
Ankestyrelsen har ophævet principmeddelelse 94-15 om behandlingsredskaber og kugle- kædedyner. Det skyldes, at Ankestyrelsen har ændret praksis i sager om bevilling af kugle- eller kædedyner til børn og unge med søvnproblemer
Det har hidtil været Ankestyrelsens praksis, at en kugle- eller kædedyne ikke kan bevilges som et hjælpemiddel til børn og unge alene med henblik på at undgå medicinsk behandling. Relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko skulle være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kunne bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpemidler.
Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at vejledning nr. 9733 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser er ændret den 9. juli 2019 (trådt i kraft den 19. august 2019).
Det fremgår nu af vejledningen, at lægemidler aldrig er førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det fremgår bl.a. også, at man generelt skal være meget tilbageholdende med medikamentel behandling, og såfremt medikamentel behandling overvejes, skal der være afprøvet relevante ikke-farmakologiske behandlinger af rimeligt omfang og varighed.
Man har nu ændret praksis, så den er i overensstemmelse med vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Det betyder, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, som er afgjort i perioden fra den nye vejlednings ikrafttræden (19. august 2019), og som ikke er i overensstemmelse med vejledningen.
Det er den myndighed, der senest har afgjort sagen, der skal se på den igen.
Ankestyrelsen genoptager de sager, som de kan identificere ved en søgning i deres journalsystemer. Da de ikke er sikre på, at alle relevante sager kan findes på denne måde, kan borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kontakte dem.
ADHD og søvnproblemer
