Professor mener, at der er grund til at ‘stoppe op’, men i ADHD-foreningen frygter man stigmatisering.
I ADHD-foreningen hilser direktør Camilla Ganzhorn det velkomment, hvis psykiatere og eksperter i “det faglige rum” vil diskutere, hvordan man udskriver medicin.
Men hun ærgrer sig over, hvis den offentlige debat – igen – kommer til at handle om, hvorvidt der er for mange på ADHD-medicin.
– Det bekymrer mig mest, at den her debat bliver ved med at foregå i det offentlige rum. For dem, det hele handler om, får faktisk lidt ondt i maven, siger hun.
Hun fortæller, at mange, der får ADHD-diagnosen som voksne, i forvejen har haft et svært liv med mange nederlag og en hverdag, hvor de føler, at de “hænger i med det yderste af neglene”.
– De føler sig i forvejen forkerte og “nu er det så også forkert at have denne diagnose, som jeg har, og som endelig har hjulpet mig”, siger Camilla Ganzhorn.
– Dem, der har diagnosen, føler sig ikke “for mange”. De føler, at de for første gang bliver set, siger hun.
Problemet er, mener hun, at en psykiatrisk diagnose og en recept til medicin stort set er eneste hjælp, som samfundet tilbyder ADHD-ramte.
Det vil direktøren i ADHD-foreningen gerne have ændret.
– Fra det øjeblik, hvor man begynder at række ud og siger, at der er noget galt, så skal man sætte ind med psykoedukation (undervisning, red.) og mestringslære, siger hun.
Det kan være samtaler eller gruppeforløb, der lærer personer med ADHD at forstå og leve med de udfordringer, som deres hjerne giver dem.
Læs artiklen: Professor er bekymret: Antallet af voksne på ADHD-medicin er steget voldsomt | Indland | DR