Forsiden / Om ADHD / Tillægsdiagnoser og ADHD

Komorbiditet: Tillægsdiagnoser sammen med ADHD

Mange med ADHD har også andre vanskeligheder i form af tillægsdiagnoser eller sociale problemer

De fleste med en ADHD-diagnose har også andre vanskeligheder. Det gælder både andre diagnoser og forskellige sociale og psykiske vanskeligheder.

At have flere diagnoser på én gang hedder på fagsprog komorbiditet.

Undersøgelser viser, at ca. 85 % af børn med ADHD har mindst én anden diagnose, mens ca. 60 % har mindst to (Bilenberg, 2009).
Voksne, som først diagnosticeres med ADHD i voksenalderen, har i gennemsnit 2½ psykisk diagnose ud over ADHD-diagnosen (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014).
Det er høje tal.

Hvilke andre vanskeligheder ses sammen med ADHD?

De hyppigste andre diagnoser er adfærdsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, angst og depression. Tics og Tourettes og OCD ses også, og der er en del, der udvikler et misbrug (Thomsen og Damm 2011, Thomsen og Damm 2012).

Nogle af diagnoserne kan være opstået som følge af at have en svær hverdag pga. sine ADHD-symptomer og/eller andre vanskeligheder i sit liv. Personer med ADHD slås ofte med lav selvfølelse, et negativt selvbillede og ensomhed. De møder typisk en hel del manglende forståelse fra omgivelserne, og de kan være under stort pres, kan opleve meget modstand og mange nederlag og se sig selv som en fiasko.

Der er tillige en del med autisme, som også har ADHD. Nogle har udviklingshæmning og ADHD. Her er der selvfølgelig ikke tale om, at diagnoserne kan være opstået pga. kognitive og sociale vanskeligheder i hverdagen.

ADHD optræder også sammen med epilepsi, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser etc.

Særligt hos unge og voksne med ADHD

Hos unge og voksne er risikoen for misbrug, kriminalitet, selvskade, trafikforseelser, ulykker og uønsket graviditet større end hos resten af befolkningen. Det hænger sammen med at leve et mere marginaliseret liv end andre i samme aldersgruppe, med at være impulsiv og måske have behov for at dulme en indre uro og rastløshed.

Samtidig hænger nogle tillægsdiagnoser og tillægsvanskeligheder sammen med uopdaget og ubehandlet ADHD, hvor personen måske har haft store problemer og mødt masser af modgang igennem hele sin skolegang og i ungdomslivet. Han eller hun har måske i mange år døjet med følelsen af at være forkert og til besvær og har ikke fået den rigtige hjælp.

I nogle tilfælde har man kun øje for symptomerne på andre ting, uden at få øje på ADHD´en. Den har måske gemt sig inde bag ved de andre problemer – eller måske nedenunder som det helt grundlæggende problem. Man prøver måske gennem lang tid at håndtere problemer omkring angst, ordblindhed, hashmisbrug, selvskade eller tvangshandlinger uden at få øje på, at barnet/den unge eller voksne har symptomer på ADHD.

En udfordring ved komorbiditet er netop også, at det kan være meget vanskeligt at få overblik over, hvad der er hvad. Hvilke symptomer hører til ADHD og hvilke hører til fx angst eller problemer med indlæring? De kan ligne hinanden meget, og der kan være overlappende symptomer.

Tidlig indsats og viden kan gøre en forskel

Den gode nyhed er, at der i dag er en langt større viden om ADHD og en større viden om og opmærksomhed på symptomerne. Det betyder at børn, unge og voksne som udgangspunkt er langt bedre stillet end tidligere i forhold til at møde forståelse og mulighed for behandling og støtte for deres ADHD-symptomer. Vi håber, at dette vil afhjælpe udviklingen af nogle af de tillægsdiagnoser og sociale vanskeligheder, som kan opstå, fordi livet er svært.

For mere viden om ADHD og komorbiditet: Per Hove Thomsen og Dorte Damm: Et liv i kaos, 2011 (voksne) og Per Hove Thomsen og Dorte Damm: Børneliv i kaos, 2012 (børn og unge).