Ofte stillede spørgsmål
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. ADHD står for Attention Deficit / Hyperactivity Disorder.
2-3 % af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres med ADHD, hvilket svarer til ca. én elev i hver skoleklasse.
ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose.
Det antages at 3-5% af alle danske børn opfylder diagnosekriterierne for ADHD.
2-4 % af alle voksne menes at have ADHD.
ADHD diagnosen stilles oftere hos drenge og mænd end hos piger og kvinder. Det er muligvis udelukkende et udtryk for, at symptomerne træder synligere frem hos drenge end hos piger. Piger og kvinder diagnosticeres oftere med “den stille ADHD” kaldet ADD, og diagnosticeres typisk senere i livet end drengene.
Diagnosen ADD bruges om ”den stille ADHD”, dvs. om personer med udtalte opmærksomhedsproblemer, men uden – eller med mindre synlig – hyperaktivitet.
ADHD er karakteriseret ved symptomer inden for tre kerneområder:
Opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
Mennesker med ADHD har primært svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og struktur og ved at planlægge og gennemføre aktiviteter. Mange har også problemer med at holde sig i ro og at hæmme deres impulser.
Forskning peger på, at symptomerne hænger sammen med hjernens nedsatte evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin.
Der forskes meget i ADHD, og vi bliver hele tiden klogere på symptomer og årsager, behandling og pædagogiske tiltag.
Der er ikke nogen specifik test, scanning eller andet, som kan give diagnosen ADHD. Diagnosen bliver stillet på baggrund af en lægelig vurdering af personens symptomer og de vanskeligheder, man har i sin hverdag. Den praktiserende læge eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) henviser til en speciallæge i psykiatri eller til en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, som vil stå for undersøgelsen (kaldet en udredning).
- Læs mere om udredning af børn her
- Læs mere om udredning af voksne her
Rigtig mange mennesker med ADHD lever et godt og normalt liv. Mennesker med ADHD er normalt begavede og lige så individuelt forskellige i deres personlighed som alle andre mennesker.
Graden af ADHD og symptomerne varierer meget, og vanskelighederne vil desuden afhænge af den enkeltes livssituation og muligheder for støtte og behandling.
Mennesker med ADHD har ofte også andre vanskeligheder inde på livet. Det kan være omkring søvn, indlæring, motorik, angst, depression og forskellige sociale vanskeligheder.
Jo tidligere man opnår viden om sin ADHD, forståelse fra omverdenen samt støtte og behandling, jo mindre er risikoen for at udvikle tillægsdiagnoser (kaldet komorbiditet) og andre vanskeligheder.
Læs mere om tillægsdiagnoser her
Forskning har vist, at årsagen til ADHD primært er arvelighed. Men det kan også skyldes andre faktorer som påvirkninger i livmoderen eller for tidlig fødsel.
ADHD findes i alle samfundslag.
DAMP står for Deficits in Attention, Motor control and Perception. DAMP-diagnosen er en nordisk betegnelse, som blev brugt frem til omkring år 2000, hvor man gik over til at bruge den internationale betegnelse ADHD. DAMP-diagnosen var lidt anderledes, da den også indeholdt motoriske vanskeligheder, som ikke er en del af ADHD-diagnosen.
Læs mere om ADHD og historisk baggrund her
Der er ikke noget af det, der er forkert. Mange vælger at kalde ADHD for et usynligt handicap, en opmærksomhedsforstyrrelse eller en kognitiv funktionsnedsættelse. På fagsprog er ADHD en neuropsykiatrisk lidelse.
I ADHD-foreningen bruger vi som oftest ordet opmærksomhedsforstyrrelse. Vi mener, at det er den betegnelse, der bedst beskriver de udfordringer, man lever med, når man har ADHD.
Der er rigtig meget, man kan gøre for at støtte børn, unge og voksne med ADHD til en velfungerende hverdag. Og der er rigtig meget man selv kan gøre for at holde godt styr på sit liv med ADHD. Medicinsk behandling er en mulighed, der hjælper rigtig mange. Men den bør aldrig stå alene uden psykosocial støtte.