fbpx
Opret bruger på ADHD
Som bruger kan du deltage aktivt på forummet og hjælpe med nyttige tips og svar for andre med ADHD.
Indtast dine oplysninger her STEP 1 af 2
Kodeordet kan du bruge på adhd.dk til at redigere dine personlige oplysninger.
Tak fordi du vil gøre ADHD til håb og handlekraft
Som medlem støtter du ADHD-foreningens arbejde for at ruste mennesker med ADHD, så det er dem, og ikke diagnosen, der styrer deres valg i livet.
Step 1 af 4
Indtast dine oplysninger her
Kodeordet kan du bruge på adhd.dk til at redigere dine personlige oplysninger.
Tak fordi du vil gøre ADHD til håb og handlekraft
Som medlem støtter du ADHD-foreningens arbejde for at ruste mennesker med ADHD, så det er dem, og ikke diagnosen, der styrer deres valg i livet.
Step 2 af 4
Vælg medlemstype:

Vælg interesser:
Tak fordi du vil gøre ADHD til håb og handlekraft
Som medlem støtter du ADHD-foreningens arbejde for at ruste mennesker med ADHD, så det er dem, og ikke diagnosen, der styrer deres valg i livet.
Step 3 af 4
Betal med kreditkort:
Et medlemskab i ADHD-foreningen betales første gang med kreditkort
Du kan på sidste side tilmelde dig til betalingsservice. Kontingent opkræves i februar.
Du er nu blevet medlem
Vi håber, at du vil blive glad for dit medlemskab. Velkommen i ADHD-foreningen.
Luk menu

Din kurv

Du har ingen varer i kurven.

Gå til webshoppen for at tilføje varer til kurven.

Indtast oplysninger

Step 2 af 5

Indtast betalingsadresse nedenfor

Anden leveringsadresse
Ja
Nej
(hvis du logger ind vil den automatisk udfylde dine kontakt oplysninger)

Indtast leveringsadresse nedenfor

Vælg leveringsmetode

Overblik

Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.

Step 3 af 5
Vare: Antal: Enhedspris:
1 0,00 DKK
(Momsbeløb: 0,00 DKK)
Subtotal: 0,00 DKK inkl. moms
0,00 DKK
(Momsbeløb: -5,00 DKK)
Subtotal:
0,00 DKK inkl. moms
Tak for din tilmelding!
Du vil modtage faktura samt program med posten en af de kommende dage. Ydermere vil har vi sendt dig en mail med din tilmelding.

Vi ses!
Donation

Nyheder

Ødelægger vi familier, som lever med ADHD/ADD?
Skrevet d. 16. december 2020

Kronik af af Camilla Louise Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen

“Jeres søn er meget urolig i timerne. Han forstyrrer de andre og larmer. Karter rundt på stolen og holder øje med, hvad ALLE de andre børn laver. Og det er særlig slemt, når vi har vikarer, projektuger eller andre spændende temaer eller turdage. Vi oplever, at han er ligeglad med det, vi forklarer og gerne vil lære børnene, og at han indimellem gør alt for at skabe en dårlig stemning og lave lidt sjov. Vi har talt med ham, sendt ham uden for døren, holdt ham inde i frikvarterer, givet ham pauser på gangen og bare ladet ham lave det, han vil – men intet af det virker. I sidste uge fandt vi på at lave en fælles indsats for alle børnene, så han ikke føler sig så udenfor. Vi indførte derfor det røde og gule kort. Når man laver unoder i timerne, får man det gule kort og efter tre kort – ja, så får man det røde kort, og vi laver en kollektiv sanktion på klassen. Det kan f.eks. være, at de ikke kan gøre brug af deres ugentlige time på multibanen. Vi tror, det vil virke, han kan se, at han straffer hele klassen med sin opførsel.”

En besked på ”Intra”

Den var sendt til et forældrepar til en dreng med ADHD. Forældrene har informeret skolen om, at drengen har ADHD, men da diagnosen er stillet af en privatpraktiserende psykiater, har skolen valgt, at de vil have PPR ind over, for at se om drengens adfærd virkelig kan være ADHD. For skolen tænker, at da mor har ADHD, så skyldes størstedelen af drengens adfærd nok en kaotisk tilværelse og en ustruktureret opdragelsesstil.

Og mailen fortsætter…
”Og I har jo også lillesøster i den anden ende af bygningen i børnehaven, og her har vi set flere gange, at hun ikke har haft handsker eller ekstra bleer med. Så vi kan ikke lade være med at tænke, at der er noget, der ikke fungerer derhjemme”.

En sådan besked er ødelæggende for en forælder til et barn med ADHD og vidner om alt andet end viden om, hvad ADHD er og samtidigt om pressede voksne på skolerne. De pressede voksne mangler redskaber til at håndtere en syv timers lang dag i en klasse med 28 børn, hvor to af lektionerne er med vikar. En dreng har ADHD, en pige angst, en anden Asperger, og så har Lone lige fået konstateret diabetes.

Og mailen fortsætter….
”Vi har netop haft fællesmøde, og vi er som fagpersoner enige om, at der er brug for en lidt strammere struktur både i hjemmet og i forhold til tilgang til skolen. Jeres søn er jo egentlig ganske fornuftig og intelligent, hvorfor vi er enige om, at det er tvivlsomt, om det er ADHD”.

Og nu fortsætter jeg…

For det her viser, hvordan vi ødelægger familier, der lever med ADHD. Det her er simpelthen ødelæggende for mor og far. Ødelæggende for drengen med ADHD og bestemt også for hans søskende.

Det er ti år siden, vi vedtog inklusionen, så vi burde være ti år klogere i forhold til hverdagen med mangfoldige børnegrupper i skolen. Vi har haft ti år til at klæde lærere og pædagoger på, og til at sikre en ledelse, der erkender børneflokkens behov og sætter lynhurtigt ind med ressourcer og den rette faglighed. Ti år i kommunerne til at tage de nødvendige forholdsregler og lave løsninger, så de kan løfte opgaven på skolerne. Jeg har aldrig set så lidt ske på ti år.

Har du?

Det er utilstrækkeligt og utilstedeligt

Det lader til, at hvis man blot lader være med at tale om børnene, som små individer med forskellige behov, men i stedet gør dem til et procenttal i forhold til, hvor mange vi vil acceptere, der er i specialtilbud – end ikke hvor mange, der har behov for et specialtilbud – så accepterer vi det nok og opgiver kampen (for den enkelte.) Forældre bliver bange og tvivler på deres egen formåen, når fagfolk sender dem beskeder som denne og sætter spørgsmålstegn ved deres viden og indsigt i eget barn. Så giver de op. Vi må ikke give op. Det er ikke for sent. Det er bestemt heller ikke for tidligt. Det er heller ikke engang rettidigt. Og egentlig er jeg bekymret for, at det er for sent for nogen. 10 år er ”hulens” lang tid for børns trivsel og læring, og vi er vidner til massive konsekvenser såsom børn, der ikke vil i skole.

Hvornår blev der så stille i debatten? Er stilheden mon resultatet af alles udmattelse efter en kamp uden resultat? Jeg vil gerne opfordre til, at vi tager debatten op igen for fuld skrue og ikke blot accepterer status quo. For det vi gør nu, er utilstrækkeligt og utilstedeligt.

Bliv medlem af ADHD-foreningen og støt ADHD-sagen