Ny guide til forældre til teenagere til gratis download i webshop

01/07/2025

ADHD-foreningen er på gaden med en helt ny guide til forældre til teenagere med ADHD/ADD.

Som forælder til en ung med ADHD/ADD, har man måske været vant til at skulle støtte, vejlede og i nogle tilfælde løse problemer. Det stopper ikke fra den ene dag til den anden, men det er en glidende overgang, som både I og jeres unge menneske skal vænne jer til.

Det kan være en svær balance at give støtte på nogle områder og give slip på andre. For at kunne give slip kræver det, at den unge på den ene side bliver opmuntret til at tage ansvar, og på den anden side bliver rustes til gradvist at kunne bære det.

Denne guide giver råd og redskaber til denne proces.

Bestil guiden eller download den gratis: