Nem julefrokost

Opskriften på en overkommelig julefrokost

Menu (6 pers.)

Hvide sild med karrysalat

Rejer med æg og mayonnaise

Fiskefilet med citron og remoulade

Leverpostej med bacon og champignon

Flæskesteg med rødkål

Kaffe, te og julesmåkager

(Indkøbslisten kan downloades længere nede på siden.)

Fremgangsmåde

Dagen før
  • Vask champignon og skær dem i skiver. Skær bacon i mindre stykker. Begge deles ristes i smør på en pande. Stilles på køl til næste dag.
  • Skær de marinerede sild i mindre bidder og put dem i en skål. Dæk med film og sæt på køl.
  • Put alt det øvrige tilbehør i skåle (karrysalat, remoulade, mayonnaise og rødkål). Sæt på køl.
  • Kog æggene hårde og del dem i både, når de er kølet af. Sæt dem på køl.
  • Sær citroner i både eller skiver og sæt på køl.
  • Tag de frosne rejer op af fryseren og læg dem til optøning i køleskabet natten over.
På dagen (begynd senest 1 time før gæsterne kommer)
  • Dæk bordet.
  • Sæt drikkevarer frem.
  • Sæt fiskefileterne i ovnen og sæt æggeuret, så de ikke får for meget.
  • Anret rejer og æg på et fad. Pynt med citronbåde/skiver. Sæt på bordet.
  • Sæt sild, karrysalat, remoulade og mayonnaise på bordet.
  • Sæt brød og smør på bordet.
  • Anret de varme fiskefileter på et fad sammen med citronbåde. Sæt på bordet.
  • Når I er klar til at gå til bords, kan du sætte leverpostejen i ovnen i et fad sammen med champignon og bacon. Du kan varme flæskestegsskiverne samtidig, men sæt gerne et æggeur, så de ikke får for meget. Så er de lune retter klar til at komme på bordet efter fisken.
  • Husk at varme rødkålen inden den sættes på bordet sammen med flæskestegen.
Skab en festlig julestemning

Put alting i skåle og fade. Selv remouladen og mayonnaisen og lad være med at sætte glas og bøtter på bordet. Læg dug på, køb nogle juleservietter og stearinlys og sørg for, at bordet er dækket inden gæsterne kommer, så de føler sig ventede og velkomne. Køb eller lav en juledekoration til bordet, for at skabe stemning. Byd gæsterne noget at drikke, som de kan nyde, mens du ordner det sidste i køkkenet og får maden på bordet.

Download til julefrokost: