Information
Greve Borgerhus
Greveager 9, 2670 Greve
100 kr.
25 kr.
Mange børn med ADHD og/eller autisme bearbejder sanseindtryk på en måde, der gør, at lyde, lys, berøring, madens konsistens og dagens overgange kan fylde rigtig meget i deres nervesystem. Nogle børn bliver hurtigt overvældede, mens andre søger kraftige sanseindtryk for at kunne mærke sig selv og finde ro. Når barnet får flere eller færre sanseindtryk, end nervesystemet har brug for, kan det påvirke barnets trivsel, søvn, læring og mulighed for at deltage i hverdagen.
Børnefysioterapeut Maria Schultz Appelt har specialiseret sig i sanseintegration og har gjort det til sit varemærke at gøre kompleks teori anvendelig for både familier og fagpersoner. Med udgangspunkt i evidensbaseret viden og modellen Sansevenlig hverdag lærer deltagerne at få øje på, hvad barnets handlings- og reaktionsmønstre fortæller, og at tilpasse krav, rammer, aktiviteter og sanseindtryk til barnets behov og aktuelle kapacitet.
Maria formidler med nærvær og humor og inddrager genkendelige situationer fra sit eget sansevenlige familieliv og fra sin praksis. Målet er, at deltagerne får en større forståelse af sammenhængen mellem neurodivergens, sansebearbejdning og regulering og går hjem med greb, de kan bruge med det samme.
Foredraget indeholder:
Foredraget henvender sig til både forældre og fagpersoner og kan tilpasses den aldersgruppe, deltagerne arbejder med eller er forældre til.
Program:
18:00-18:30: Dørene åbner – Kaffe/kage, mulighed for at afprøve produkter, samt købe bogen “Sansevenlig Hverdag” af Maria Schultz Appelt.
18.30-18:40: Velkomst ved ADHD-foreningen, lokalafdeling Østsjælland
18:40-19:20: Maria Schultz Appelt – Del 1
19:20-19:40: Pause – mulighed for at afprøve produkter eller købe “Sansevenlig Hverdag”
19:40-20:15: Maria Schultz Appelt – Del 2
20:15-20:30: Spørgsmål og tak for I aften
Tilmelding NemTilmeld https://adhd-ostsj.nemtilmeld.dk/9/
Greve Borgerhus
Greveager 9, 2670 Greve
100 kr.
25 kr.