Tilmelding ikke nødvendig. Bare duk op.
ADHD-foreningen StorKøbenhavn har startet et netværk for mænd med ADHD.
Netværket går ud på, at mødes og lave aktiviteter med udgangspunkt i at vi har ADHD til fælles.
Til mødet har du mulighed for at komme med idéer til hvad mande-netværket skal lave. Vi forestiller os at mandenetværket fremover holder forskellige former for møder og aktiviteter:
Det kan være et møde hvor vi tager et bestemt tema op, som der er interesse for. Det kan være ud at gå en tur sammen. Det kan være at lave en aktivitet sammen – fx en fisketur. Det kan være bare at mødes for at hygge – fx se en film sammen. Eller noget helt andet.
Vi sørger for at mødet foregår i en uformel og hyggelig tone. Der vil være lidt snacks, sodavand, the og kaffe. Og vi holder selvfølgelig pauser når der er brug for det.
Så kom og vær med til at forme vores nye fællesskab for mænd med ADHD.