Forældrecafé – for forældre til børn og unge med ADHD/ADD

ADHD Foreningen Nordsjælland inviterer til forældrecafé – for forældre til børn og unge med ADHD/ADD.  

Vi åbner dørene til caféen en gang om måneden, hvor man kan mødes og udveksle erfaringer, netværke og have socialt samvær med andre forældre.  

Caféen faciliteres af to frivillige, som foruden at have indgående erfaring med at være forældre til børn med bl.a. ADHD, begge arbejder professionelt omkring udredning og familiebehandling.  

Der vil være forskellige temaer som vi tager op og drøfter med fokus på dét at være forældre til et barn som evt. er i mistrivsel eller oplever udfordringer ifm. at have ADHD, søskende dynamik mv. 

Det er gratis at deltage, der er ingen mødepligt, men vær klar over, at dørene lukkes kort efter kl.18:30 af respekt for de fremmødte, så vi kan skabe et fortroligt rum.  

Der serveres en kop kaffe/te eller saftevand. Caféen finder sted i tidsrummet kl. 18:30-20:30.  

Følg med på hjemmesiden https://adhd.dk/lokalafdeling/nordsjaelland/ hvor du kan finde mødedatoerne.  

Caféen finder sted i Frivilligcenteret på Rungstedvej 1, 2970 Hørsholm.  

 

OBS! Der er plads til max. 12 deltagere, så det er først til mølle. Scroll ned og tilmeld dig via siden her under “Tilmeld dig nu” (og når du har udfyldt navn/adresse så klik af ved “betaling i døren” – selvom det er gratis at deltage) og afvent bekræftelse for sikret plads. Vi glæder os til at se dig!

 

Information

03. februar 2027 kl. 18:30 - 20:30

Forældre

Frivilligcentret Rungstedvej 1, 2970 Hørsholm.