Ekstraordinær generalforsamling – ADHD-foreningen Sydjylland
Det er ikke kun på Christiansborg, at man lige nu forsøger at samle mennesker, der vil tage ansvar og arbejde for andres behov og ønsker.
ADHD-foreningen Sydjylland står i den samme situation – bare meget tættere på hverdagen.
Vi står lige nu uden en fungerende bestyrelse.
Og uden en formand risikerer vi stille og roligt at miste det, vi har bygget op sammen.
Ikke fra den ene dag til den anden –
men lidt efter lidt.
De små fællesskaber har nu en usikker fremtid.
De større arrangementer, udviklingen, samarbejdet på tværs – alt det, der samler os og skaber nye muligheder – risikerer at forsvinde.
Bestyrelsesarbejdet behøver ikke være tungt eller perfekt.
Det skal bare være ægte.
Noget vi skaber sammen – i det tempo og med det overskud, vi hver især har.
👉 Derfor indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling.
Vi har brug for:
• En formand
• En næstformand
• 4-5 bestyrelsesmedlemmer i alt
Måske tænker du, at det nok ikke lige er dig.
At du ikke ved nok……
At du ikke har tid nok….
Men måske er det netop dig, vi har brug for, og alt det du indeholder.
Sydjylland er det største geografiske område –
der må være nogen derude, som mærker, at det her betyder noget.
Fællesskaber er ikke bare noget, vi håber på –
men noget vi vælger.
Hvis ikke nogen træder frem, bliver mulighederne færre….
Hvis nogen gør, kan vi skabe noget vigtigt sammen.
Så spørg dig selv:
Har du lyst til at være med?
💚 Der er brug for dig
ALLE kan stille op til bestyrelsen – medlemskab kan tegnes på dagen
Tilmeld dig nu og gør en forskel!
Ekstraordinær generalforsamling – ADHD-foreningen Sydjylland | ADHD Foreningen Sydjylland