Den største udfordring for den 18-årige unge med ADHD er, at de strukturer, som fandtes i barndommen, alle falder væk

”Når den unge ADHD-patient fylder 18, falder alle de strukturer, som fandtes i barndommen væk, dvs. både forældrenes mulighed for at træffe beslutninger for den unge, støtten i skolen og den kommunale hjælp. Ovenikøbet flytter den unge måske hjemmefra, og da de ikke bliver voksne natten over, er det absolut en kritisk fase i den unge ADHD-patients liv. Det kan vi se på statistikkerne, de kører galt, bliver kriminelle, dropper uddannelse og udvikler psykiske lidelser, så som angst og depression.”

Sådan opregner Klinisk lærestolsprofessor og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Institut for Klinisk Medicin – Børne- og Ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet, Per Hove Thomsen nogle af de afgørende udfordringer for unge med en ADHD-diagnose, som opstår i tiden fra de fylder 18 år og i årene umiddelbart efter. Han peger på, at ungdommen i forvejen er en periode, hvor man befinder sig i en brydningstid, og at det gør tiden ekstra sårbar og vanskelig for den unge med ADHD i overgangen fra barn til voksen.

Læs hele artiklen på sundhedspolitisktidsskrift.dk