Formål
Formålet med dette kursus er at lægge et godt fundament for personlig mestring og et godt liv med ADHD eller ADD. Kurset henvender sig derfor både til nydiagnosticerede og til voksne, som har haft diagnosen gennem længere tid, men som stadig oplever at mangle et godt fundament.
Kurset består af 3 moduler, hvor vi dykker ned i livet og vanskelighederne som voksen med ADHD eller ADD.
Modul 1: Bag om bogstaverne
Mandag den 10. februar kl. 13.00 – 16.00
Der er mange, der først i voksenlivet bliver diagnosticeret med ADHD/ADD, og en diagnose kan heldigvis forklare rigtig meget. Derudover kan viden om ADHD/ADD og hvordan diagnosen påvirker dig i din hverdag resultere i, at det bliver dig, og ikke diagnosen, der styrer dit liv.
Modul 2: Hverdagsstruktur
Mandag den 17. februar kl. 13.00 – 16.00
Vi hører rigtig, rigtig tit, at hverdagen er endt med at blive uorganiseret og ustruktureret. At ADHD/ADD resulterer i, at alt det, man egentlig gerne vil gøre, ikke bliver gjort. Og at man konstant hamrer sig selv i hovedet med det – og det er desværre sådan, at bliver man ved med at hamre, så ender man med at slå sig selv ud. Derfor går vi her i dybden med systemer og strategier, der kan have en mærkbar virkning i din hverdag i forhold til at tage hånd om det, du gerne vil.
Modul 3: ADHD/ADD og arbejdslivet
Mandag den 24. februar kl. 13.00 – 16.00
Mennesker med ADHD/ADD havner desværre alt for ofte i uheldige statistikker, når det drejer sig om at få og fastholde arbejde. Derfor stiller vi skarpt på, hvad diagnosen gør i forhold til fokus, planlægning og samarbejde. Men det handler selvfølgelig også om de systemer og strategier, der kan hjælpe dig til et bedre arbejdsliv.
Hvad får jeg ud af kurset?
- Grundlæggende viden om ADHD/ADD og de bagvedliggende årsager
- Indsigt i, hvordan ADHD/ADD påvirker din hverdag og dit arbejdsliv
- Strategier og systemer til organisering af hverdagen og arbejdslivet
- Mulighed for at møde andre, som også har ADHD/ADD
- Du får tilsendt undervisers tre PowerPoint samt link til at downloade pjecerne ”ADHD hos voksne”, ”ADD-den stille ADHD” og ”ADHD-foreningens guide til livet med ADHD”
Microsoft Teams
Kurset vil foregå over Microsoft Teams. Du vil modtage et link via din mail, som vil føre dig ind i det virtuelle lokale.
Underviser