Er du forælder til en teenager med ADHD? Så tag dit teenager med til en dag, der giver både viden, redskaber og nye perspektiver på de udfordringer, ADHD kan bringe i teenageårene.
Dagen byder på fælles oplæg, der skaber en forståelse af ADHD i hverdagen, samt workshops, hvor I arbejder hver for sig med specifikke emner.
For dig som forælder handler workshopsene om overgangen fra barn til teenager – hvordan du kan støtte sit barn i den nye livsfase – samt om uddannelse, og hvilke muligheder og udfordringer der kan opstå. For din teenager handler workshops om god livsstil med ADHD, hvor vi ser på søvn, struktur og trivsel, samt om venskaber og relationer, og hvordan man navigerer i sociale fællesskaber. Vi lover, at det både bliver sjovt og spændende!
Sidst på dagen får vi besøg af Caroline Lilja Dam, som vil fortælle sin historie om sit teenageliv. Caroline har skrevet bogen: ”Forklædt som normal”, og har i flere år været ambassadør for ADHD-foreningens platform for unge: UNG+. I dag er hun mor, hustru og snart færdig med sin kandidat. Caroline har skrevet nogle blogindlæg til vores hjemmeside. Læs dem her, for at lære hende bedre at kende: Blogs – ADHD
Uanset om du er ung eller forælder, vil du gå herfra med brugbare værktøjer og nye indsigter.
Tilmelding gælder for én teenager og én forælder. Så tilmeld dig og tag din teenager med til en spændende dag.
OBS! Man kan som forælder IKKE deltage uden teenager.
Der er forplejning i løbet af dagen.