Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Råd og støtte
- Om os
- Brug os
- Støt os
1
Adult
2
Adult
3
Adult
4
Adult
5
Sted: Træskibsforeningen i Aarhus, Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C
Forsiden / Kurser / Viden og redskaber til livet med ADHD / Sejltur for 14-18-årige søulke og landkrabber
Sejltur for 14-18-årige søulke og landkrabber
- Arrangementet er for: Børn og unge med ADHD/ADD
Er du mellem 14 og 18 år og var det noget med et par dages sejltur i Århus-bugten?
ADHD-foreningen tager i uge 26 en flok unge mellem 14 og 18 år med ud at sejle i farvandet mellem Århus og Samsø. Skibet vi skal sejle med hedder Klitta og er et træskib, som er ejet af en forening af voksne spejdere. De sejler hele sommeren rundt i Danmark med børn og unge, som har lyst til at prøve livet til søs. Og nu har ADHD-foreningen altså aftalt, at vi skal ud og sejle med nogle af de unge mennesker i vores forening.
På turen er målet at sejle for vindens kraft. Så hvor vi sejler hen afhænger af vejret og af vores samarbejde. Vi kommer til at være ca. 12 personer ombord, og alle hjælper til – både med sejlads, med madlavning og med rengøring, før vi afleverer skibet.
Vi kommer til at bo tæt undervejs. Skibet er indrettet med køjer/senge, som er bygget op i en slags hylder under dæk. Man ligger godt, men tæt. Heldigvis bliver man dejligt naturligt træt, når man sejler og de fleste sover derfor godt ombord.
Sejlerviden er ikke nødvendig – på turen har vi to frivillige besætningsmedlemmer, der kender skibet og er uddannet og erfarne i at sejle. De er Skipper og Bedstemand. Og de skal nok lære dig alt det, du har brug for at vide om sejlads for at kunne være med. Og de har også redningsveste til alle, så sikkerheden er i orden.
Lyst til en primitiv friluftsoplevelse er et must – at være på et skib er lidt anderledes, end når man ellers er på tur. F.eks. kan det jo være svært at gå væk, hvis det hele bliver for meget! Men vi skal nok forberede dig godt hjemmefra.
Praktisk:
Turen og skibet:
Vi starter og slutter på træskibshavnen i Århus
Læs mere om Spejderskibet Klitta på klitta.dk og følg det på Facebook – bare søg på ’Spejderskibet Klitta’, så finder du det
Hvem deltager:
På sejladsen deltager ud over de otte unge; to frivillige besætningsmedlemmer fra skibet, en konsulent fra ADHD-foreningens sekretariat samt en frivillig hjælper
Pris:
Prisen er 300 kr. for børn af medlemmer og 600 kr. for andre. Prisen er for deltagelse med fuld forplejning under sejladsen, havnepenge og skibsleje. Rejsen til og fra Århus står du selv for.
Ansøgning og datoer:
For at komme i betragtning skal du udfylde formularen, som kommer frem, når du klikker på ’tilmeld-knappen’ øverst til højre på denne side.
Turen er primært for unge med ADHD, men søskende kan også komme i betragtning.
Vi sejler to ture:
- Den første starter mandag d. 27. juni kl. 10.00 og slutter onsdag d. 29. juni kl. 12.00
- Den anden tur starter onsdag d. 29. juni kl. 14.00 og slutter fredag d. 1. juli kl. 16.00
Når du udfylder tilmeldingen gælder den til begge ture og vi sammensætter så holdene ud fra tilmeldingerne. Du må gerne skrive i kommentarfeltet, hvis du foretrækker den ene tur frem for den anden eller hvis du kun kan den ene tur. Vi kan dog ikke love, at vi kan tage hensyn til det.
Kursusinformation
Dato:
27. Juni 2022 kl. 10:00 -
29. Juni 2022 kl. 12:00
29. Juni 2022 kl. 14:00 -
01. Juli 2022 kl. 16:00
Sted:
Træskibsforeningen i Aarhus, Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C
Pris:
600,00 kr. pr. pers.
Medlemspris:
300,00 kr. pr. pers.