Gratis medlemswebinar – værd at vide om ADHD og kreativitet

Information

26. februar 2025 kl. 19:00 - 20:00

Voksne

Online

0.00 kr.

0.00 kr.

Som medlem af ADHD-foreningen kan du deltage gratis. Er du ikke medlem, kan du blive det nederst på siden.

Vi har hørt det mange gange før: “Mennesker med ADHD er mere kreative, tænker anderledes og finder utraditionelle løsninger.” Men hvad ligger der egentlig bag denne idé? Er ADHD-hjernen virkelig mere kreativ, eller handler det om, hvordan den arbejder anderledes med opmærksomhed, idéudvikling og problemløsning?

Neurovidenskaben giver nogle spændende svar: Mennesker med ADHD har en mere fleksibel hjerne, hvor idéstrømme opstår hurtigere og forbindelser mellem tanker skabes på overraskende måder. Samtidig kan kreativitet være meget mere end blot et “talent.” Skabende aktiviteter kan berolige nervesystemet, reducere stress og fremme følelsesmæssig regulering.

I dette webinar skal vi udforske kreativiteten – ikke kun som en kunstnerisk evne, men som en mental og kropslig ressource, der kan bruges til at skabe ro, visualisere tanker og finde fokus.

Hvad lærer du i webinaret?

Hvad siger neurovidenskaben?

  • Hvad ved vi om ADHD og kreativitet?
  • Hvordan arbejder ADHD-hjernen med opmærksomhed, idéudvikling og problemløsning?
  • Kan vi bruge kreative aktiviteter til at styrke hjernens funktioner og regulere nervesystemet?

Kreativitet som stressreduktion og terapi

  • Hvordan kan skabende aktiviteter som tegning, doodling og visualisering reducere stress?
  • Hvad viser ny forskning om kreative metoder som en del af terapeutiske processer?

Doodling som mental regulering

  • Hvad sker der i hjernen, når vi småtegner?
  • Hvordan kan simple tegneøvelser hjælpe med at finde ro og skabe mentale pauser i en travl hverdag?

Hvem er webinaret for?

Professionelle og terapeuter: Der arbejder med mennesker med ADHD eller ønsker at bruge kreative metoder i deres praksis.
Unge og voksne med ADHD: Der ønsker at forstå deres kreative processer og finde nye måder at skabe ro og struktur på.
Ledere og HR-professionelle: Der vil lære, hvordan kreativitet kan understøtte trivsel og produktivitet i arbejdslivet.
Kreative sjæle: Der vil dykke ned i, hvordan kreativitet fungerer som en personlig ressource

Oplægsholder:

Katja Davis
er kunstpædagog og kreativ facilitator med mange års erfaring inden for læring, kreativ procesudvikling og neurodiversitet. Gennem sit arbejde med børn, unge og voksne har jeg set, hvordan skabende processer kan reducere stress, skabe overblik og styrke følelsesmæssig regulering.