Endnu en gang lyder alarmklokkerne – der er mistrivsel et omfang, vi ikke kan ignorere. Det kan vi læse i medierne, der bringer den ene historie efter den anden om det voldsomt store antal af børn og unge, der ikke har det godt. Og når tallene bliver større og historierne hypiggere, bliver kravene til jer højere.
For det forventes, at I forebygger. At I spotter tegnene tidligt. Og at I hurtigt tager hånd og handler, når mistrivslen har ramt.
Men hvorfor er der så mange børn og unge, der ikke har det godt? Hvilke indsatser har vist sig at virke? Og har I styr på begreberne burnout og boreout? Begreberne er er afgørende, når I skal nuancere mistrivsel, og børn og unge skal udfordres til at blive ved med at være en del af eller vende tilbage til fællesskabet
Det er fokus for vores forårskonference – vi har nemlig sat et stærkt hold med nogle af dem, der ved allermest om det.
Et af navnene ringer nok en klokke
For sidst vi havde hende på programmet, var stolene i salen besat indenfor en måned og mange endte på venteliste.
Vi taler selvfølgelig om psykolog Catrine Madsin. Hun er specialist i neuropsykologi, og udover ADHD og autisme ved hun alt om belastningsreaktioner, der kan følge i kølvandet, som fx angst, stress, depression, isolation, skolevægring, selvskade, spiseforstyrrelser, selvmordstanker mm.
Derfor tør vi godt garantere, at vi kommer vidt omkring mistrivsel.
Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at der var så mange, der missede hende, og derfor er der nu ny mulighed.
Catrines oplæg var knivskarpt. Og det var meget håndgribelige værktøjer. Tak for hende
1000 tak for, at fokus også var på TRIVSEL. Masser af handleanvisninger – Catrine er en stjerne
Sådan siger tidligere deltagere.
I kan også glæde jer til Pernille Thomsen. Hun er specialiseret i børn og unge, der har stress, angst, ADHD, autisme og et overbelastet nervesystem. Og hun stiller skarpt på de tiltag, der kan implementeres hos jer for at øge børn og unges mentale sundhed.
Hun taler også et sprog som alle forstår, så den nyeste viden kan nå ud i praksis og gøre en forskel.
Det kan vi lide.
Pernille var super inspirerende og en levende formidler. Hun var vidende, vindende og velforberedt – stor anbefaling herfra.
Sidst men ikke mindst slutter vi af med en panelsnak – mere om det senere.
Så kom og vær med den 22. april. Det bliver på alle fronter inspirerende. Der vil være masser at lære. Og det hele bliver brugbart.
Mere end halvdelen af pladserne er væk
Vi kan allerede nu se, at de hurtige snupper pladser – mere end halvdelen er væk. Så tilmeld jer hurtigst muligt, hvis I ikke vil ende på ventelisten.
Det med småt
Tilmelding er bindende. Et evt. afbud skal meddeles skriftligt til Mette på mes@adhd.dk. Ved afbud før den. 22. marts hæfter man for 50% af prisen, ved afbud efter efter den 22. marts hæfter man for det fulde beløb. Afbud til kurserne skal ske skriftligt og det skal bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldigt.
ADHD-foreningens kursussekretær kan kontaktes på telefon 70 21 50 55