ADHD og uddannelse

Information

02. december 2025 kl. 15:00 - 18:00

Forældre til teenagere

Online via Microsoft Teams

Download

925 kr.

925 kr.

At tage en uddannelse kan være krævende for unge med ADHD/ADD, både fagligt og socialt. Unge med ADHD/ADD er generelt mere umodne end deres jævnaldrende, og på uddannelsen risikerer de at møde krav og forventninger, som de ikke er modne nok til at opfylde. Som forælder skal du både være støttende og realistisk, når dit barn skal selv vælge sin vej i livet, og det stiller dig i et dilemma.

Hvordan støtter du dit barn i at tage de rette uddannelsesvalg? Hvilke uddannelser tager bedst højde for dit barns ADHD/ADD?  Hvad kan du gøre for at støtte dit barn under deres uddannelse?  Hvor meget skal du bestemme over dit barns uddannelse, og hvor meget skal de have lov at afgøre selv?

På kurset går vi dybere ned i, hvordan du kan støtte din teenager med ADHD/ADD, der er i gang med en uddannelse eller skal til at vælge deres fremtidige uddannelse. Det gør vi, fordi vi ved, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være svær for unge med ADHD/ADD og deres forældre at navigere i. Vi ser heldigvis også, at forældre, der er godt klædt på, er afgørende for at holde de unge på sporet.

Det får du ud af at deltage:

  • Viden om hvilke udfordringer ADHD/ADD kan give i uddannelsessammenhæng
  • Råd til, hvordan du bedst støtter dit barn til det rigtige uddannelsesvalg
  • Strategier til at støtte dit barn gennem deres uddannelse
  • Kendskab til støttemuligheder og særlige vilkår

Hvad får du med hjem?

  • Du får tilsendt slides fra oplægget på mail
  • Du får tilsendt link til to af ADHD-foreningens udgivelser i PDF-format
  • Ung med ADHD: to historier om unge med ADHD
  • Guide til studerende med ADHD /ADD eller ASF

Underviser

Ditte Helene Rasmussen
er projektleder i ADHD-foreningen, og udover at have ansvar for større projekter, udvikler hun medlemsarrangementer, kurser og webinarer. Ditte er Cand.soc. i Socialt Arbejde og har erfaring fra handicap- og beskæftigelsesområdet.