ADHD og skolefravær

Information

26. august 2025 kl. 14:00 - 17:00

Forældre til børn med ADHD/ADD

Online via Microsoft Teams

Download

925 kr.

925 kr.

Skolefravær er desværre ikke unormalt blandt børn med ADHD. Det starter ofte med ondt i maven eller hovedet, der udvikler sig til lange perioder med fravær. Som forælder står du med ansvaret, men det er skolen, der beslutter hvilke indsatser, der skal igangsættes.

Hvad gør du, når dit barn ikke vil i skole?  Hvordan finder du årsagen til skolefraværet, og hvad kan du gøre derhjemme, når problemet er i skolen? Hvordan samarbejder du med skolen, hvis I er uenige om løsningerne?

På dette kursus stiller vi skarpt på særlige udfordringer ved skolefravær, når dit barn har ADHD. Vi ser på, hvad du kan gøre for at støtte dit barn, og hvordan du inviterer skolen til et koordineret samarbejde om løsningerne.

Det får du ud af at deltage:

  • Viden om årsagerne til skolefravær og sammenhængen med ADHD
  • Viden om hvad du kan gøre for at støtte dit barn derhjemme
  • Råd til det gode samarbejde mellem skole og hjem

 

Underviser:

Marie Falck Hansen
er autoriseret psykolog og VISO-specialist. Hun har siden 2016 arbejdet på Basen Dagbehandling, hvor hun er ansvarlig for undervisning, kurser og VISO-forløb ligesom hun rådgiver professionelle om massivt skolefravær. Basen er et højt specialiseret tilbud til børn og unge med bl.a. angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade, der ofte opstår på baggrund af ADHD og autisme, der ikke er blevet kompenseret tilstrækkeligt. Marie er særligt optaget af inddragelse af barnets og forældrenes perspektiver i samarbejdet omkring at sikre børn og unges trivsel, herunder at forældre ikke oplever at stå alene med deres barns mistrivsel.