Mød andre familier med ADHD og nyd samvær med dine børn uden at skulle tænke på alt det praktiske.
Det er lige netop det, I får mulighed for som familie, når I deltager i ADHD-foreningens familieweekend. På vores familieweekend mødes I 10 familier med børn i alderen 6 -12 år, hvor et eller flere børn i familien har ADHD/ADD.
Der er få pladser, og vores familieweekender er populære. Vi vil gerne give så mange familier som muligt denne oplevelse, derfor er weekenden for jer, der ikke før har deltaget.
Familieweekenden er ikke et ”familiekursus”, men et mødested for familier med ADHD/ADD, hvor I er sammen om et fælles program og forskellige aktiviteter. Weekenden vil byde på mange fysiske og en enkelt kreativ aktivitet for børn og voksne, og erfaringsudveksling for forældre.
I bedes læse weekendens program inden tilmelding og tage stilling til om aktiviteterne er noget for jeres familie. Vi forventer ikke at I kan deltage fuldt ud i alle aktiviteter, men vigtigt at I har det godt og sjovt med bevægelse og lege😊
Lyder det som noget for jer, så tilmeld jer senest den 25.9.26. Vi trækker lod om deltagelse. I får besked i uge 40 om I er trukket ud som deltager eller ikke.
Venlig hilsen Anne Holst, ADHD-foreningen.
Hvor:
Musholm, Musholmvej 100, 4220 Korsør
I bor i jeres eget feriehus, så der er mulighed for at trække sig tilbage og tage en pause fra programmet, hvis I har brug for det.
Se mere om stedet på Musholms hjemmeside:
Hvem kan deltage:
Forældre og deres børn med diagnosen ADHD/ADD, samt søskende. Aldersgruppe for børn og søskende er 6-12 år.
Sidste frist for tilmelding d. 25.9.26
Besked om deltagelse i uge 40