Mød andre familier med ADHD og nyd samvær med dine børn uden at skulle tænke på alt det praktiske
Det er lige netop det, I får mulighed for som familie, når I deltager i ADHD-foreningens familieweekend. På vores familieweekend mødes vi 10 familier med børn i alderen 5-13 år, hvor et eller flere børn i familien har ADHD/ADD.
Der er få pladser, og vores familieweekender er populære. Vi gerne vil give flere familier mulighed for at deltage, derfor er weekenden for jer, der ikke før har deltaget.
Familieweekenden er ikke et ”familiekursus”, men et mødested for familier med ADHD/ADD, hvor I er sammen om et fælles program og nogle aktiviteter. Weekenden vil byde på både fysiske og kreative aktiviteter for børn og voksne, og erfaringsudveksling for forældre, samt mulighed for at benytte Skærbækcentrets faciliteter, der bl.a. byder på boldspil i hal, legeland og svømmehal.
Inden weekenden udsendes et nærmere program til alle deltagere.
Lyder det som noget for jeres familie, så tilmeld jer.
Venlig hilsen Anne Holst og Rikke Nissen, ADHD-foreningen.
Hvad, hvornår og hvor?
ADHD-foreningens familieweekend
Lørdag d. 22.11.25 kl. 12:00 til søndag d. 23.11.25 kl. 13:00.
Skærbækcentret, Storegade 46, 6780 Skærbæk.
I bor i jeres eget feriehus, så der er mulighed for at trække sig tilbage og tage en pause fra programmet, hvis I har brug for det.
Se mere om stedet på Skærbækcentrets hjemmeside:
Hvis I har lang transport, eller gerne vil komme dagen før, kan I kontakte Skærbækcentret og høre om mulighederne for selv at tilkøbe en ekstra overnatning.
Hvem kan deltage?
Forældre og deres børn med diagnosen ADHD/ADD, samt søskende. (Aldersgruppe for børn og søskende 5-13 år).
Hvad koster det?
Voksne (ikke medlemmer) 300 kr. pr. person inkl. forplejning
Voksne (medlemmer): 100 kr. pr. person inkl. forplejning
Børn: 50 kr. pr. person inkl. Forplejning
Efter tilmelding fordeles pladserne ved lodtrækning. Familier, der ikke tidligere har deltaget i vores familieweekend, har fortrinsret i lodtrækningen.
Tilmelding:
Fristen for sidste tilmelding er den 20. oktober 2025
Udvælgelsen af deltagere til familieweekenden foregår ved lodtrækning.
Senest den 21. oktober 2025. får alle direkte besked.
Beløbet bliver først trukket efter den 21. oktober for dem der deltager i familieweekenden
Er du ikke medlem af ADHD-foreningen, kan du blive det her: