Børn med ADHD er i stor risiko for at udvikle flere psykiske lidelser, og især angst og OCD rammer børn med ADHD. Symptomerne er stærke og virker invaliderende på barnets og familiens hverdag.
Hvorfor er er børn med ADHD i højere risiko for at udvikle angst og OCD? Hvordan ved du, om dit barns adfærd er tegn på angst eller OCD? Hvad er de bedste behandlingsmuligheder for børn med OCD og angst, når de også har ADHD? Hvad kan du som forælder gøre for at reducere dit barns angst eller OCD i hverdagen?
På dette kursus sætter vi spot på de to diagnoser, fordi vi ved, at de fylder hos rigtig mange familier. Vi har inviteret psykolog Marie Tolstrup til at fortælle mere om sammenhængen mellem ADHD, OCD og angst og ikke mindst, hvad du som forældre kan gøre for at støtte dit barn i hverdagen.
Det får du ud af at deltage:
- En introduktion til angst og OCD, og hvordan det kommer til udtryk hos børn, der har ADHD
- Svar på sammenhængen mellem ADHD, angst og OCD
- Viden om behandlingsmuligheder
- Konkrete råd og anbefalinger til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i hverdagen
Underviser