Da statsministeren Mette Frederiksen (S) åbnede Folketinget i starten af oktober, sagde hun, at for mange unge med psykiske lidelser kommer på førtidspension. Vi tror, at vi er mange, der gerne ser færre unge på førtidspension.
Men vi savner svar på det helt centrale spørgsmål: Hvordan vil regeringen og politikerne forebygge, at unge mennesker havner på førtidspension i første omgang?
Unge kommer nemlig ikke på førtidspension, fordi de drømmer om at leve på statens regning. Deres drømme har også været at klare sig selv i livet, tage en uddannelse og kunne forsørge sig selv med lønnen fra deres arbejde.
Unge kommer på førtidspension, fordi systemet har svigtet dem. Mange har kæmpet i årevis med angst, autisme, ADHD, depression eller andre psykiske lidelser uden at få den rette hjælp. De og deres familier har mødt et system, der ofte stiller krav, de ikke kan leve op til. I stedet for at tilbyde den støtte, der kunne have gjort en forskel.
Kronikken er underskrevet af: Camilla Louise Ganzhorn, direktør, ADHD-foreningen. Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri. Mia Kristina Hansen, forperson, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed. Karina Bundgaard, formand, Autismeforeningen. Nina Catalina Michaelsen, landsformand, Autisme- og Aspergerforeningen. Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer.
Læs kronikken: Hvordan vil regeringen forebygge, at unge havner på førtidspension? | avisendanmark.dk