Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Livet med ADHD
- Skole
- Strategier
- Social indsats
- Professionel
- Om os
- Foreningen
- Hovedbestyrelsen
- Målsætning
- Fundraising
- ADHD og fundraising
- Bliv erhvervspartner
- Vores erhvervspartnere
- Støt når du tanker benzin
- Støt med køb på auktioner
- Støt når du tager din medicin
- Støt når du bruger strøm
- Giv en gave
- Start en indsamling
- Arv og testamente
- Sponsorer og bidragsydere
- Samarbejdspartnere
- Idékatalog til samarbejde
- Indsamlingstilladelse
- Vores arbejde
- Frivillig
Forsiden / Tidligere Vild & Stille-kampagner
Vild & Stille – en kampagne om inklusion i skolen
Siden 2010 har ADHD-foreningen stået bag flere meget pop
ulære landsdækkende kampagner om inklusion i skolen
Vild & Stille kampagnernes fokus er at skabe plads til alle i de danske skoler – både dem, der er vilde, og dem, der er stille. Kampagnerne målrettes 0.-3.klasse og 3.- 5.klasse og tager sit udgangspunkt i ”børnehøjde”. Vi taler med børnene, om børnene og til børnene.
Vild & Stille 5, august 2016 (3.-5.klasse)
Efter 4 kampagner målrettet indskolingen og læreren flyttede Vild & Stille 5 fokus til 3.-5.klasse og deres forældre.
Forælderinddragelse er godt for fællesskabet og trivsel i klassen og derfor var kampagnen delt i 2, omfattende et forældremøde og en aktivitetsdag for hele familien.
Kampagnen blev sendt ud til alle landets skoler den 29. august 2016.
Vild & stille 4, december 2014 (0.-3.klasse)
Gennem et “Vennespil” sætter Vild og Stille 4 fokus på arbejdet med de sociale relationer i klassen. Spillet har flere forskellige anvendelsesmuligheder i form at spil og leg, men det kan også anvendes til at få snakket klasseregler og hvordan man er gode ved hinanden i klassen.
Vennespillet blev sendt ud til indskolingerne fysisk. Det er stadig muligt at bestille vennespillet hos ADHD-foreningen: https://adhd.dk/shoppen/spil/9239/
Vild & Stille 3, maj 2013 (0.-3.klasse)
På baggrund af de to succeser og de mange positive tilbagemeldinger fra skoler, børn og nu også forældre, besluttede vi i ADHD-foreningen, at bygge videre på konceptet og fortsat arbejde på at lave nye Vild & Stille kampagner. Arbejdet med inklusion er i dag mere relevant og aktuelt end det nogensinde har været i de danske skoler, og Vild & Stille har allerede vidst sit værd som værktøj til at arbejde med de mindste.
Derfor kom 3. skud på Vild & Stille stammen i 2013. Denne kampagne bestod af mini-bogen ”Alle er gode til noget”, skrevet af René Helmig Toft Simonsen og illustreret af Lars Munck.
Bogen blev trykt i 480.000 eksemplarer og udsendt til alle elever i indskolingen. Bogens tema er, som titlen siger, at alle er gode til noget. Bogen kan således bruges til i klassen at tale om, hvad man er god til og til at få øje på hinandens talenter. Kampagnen fik igen stor succes og mange positive tilbagemeldinger fra både forældre, lærere og Undervisningsministeriet
Du kan bestille bogen i vores webshop enten til dig selv eller i klassesæt. Minibogen er gratis, men du skal betale porto.
Læs mini-bogen ”Alle er gode til noget”, af René Helmig Toft Simonsen
Vild & Stille 2, september 2011 (0.-3.klasse)
På baggrund af den første kampganes store succes og mange læreres efterspørgsel sendte ADHD-foreningen året efter Vild & Stille 2 ud til skolerne som en slags opfølgning på den første kampagne. Vi havde nye aktiviteter og ikke mindre end 1.100 skoleklasser tilmeldte sig kampagnen og den konkurrence, der var indbygget. Denne gang havde vi valgt også at inddrage forældrene via et spørgeskema omkring de vilde børn og de stille børn.
Folder om aktiviteter Vild & Stille 2
Vild & Stille 1, september 2010 (0.-3.klasse)
Målet med denne første kampagne tilbage i 2010 var at øge børnenes viden om, hvordan det kan være svært at være en del af fællesskabet i klasselokalet. Fokus var på børns forskellige måder at lære på og Vild & Stille tilbød gennem helt enkle lege mulighed for at diskutere begreber som f.eks. koncentration, opmærksomhed og regler for klasserummet. Derudover var legene med til at kickstarte snakken om ro og uro, så der bliver plads til og forståelse for alle – også de vilde og de stille.
Diplom og regler for klasserummet
Kampagnen blev udsendt til 2.500 skoler med en responsrate på over 36 %, hvilket må betegnes som en stor succes. Materialerne blev desuden indstillet til Den Danske Direct Marketing Pris 2011.