Brug dine egne erfaringer – som fortæller

Har du selv ADHD/ADD og er du kommet så langt med din forståelse af diagnosen og indflydelse på dit liv, at du har overskud og lyst til at bruge dine egne erfaringer til at fortælle andre om, hvordan det er at leve med ADHD/ADD?

Vi søger lige nu voksne, som har lyst til at blive en del af vores nye frivilligkorps, som skal fortælle om deres liv med ADHD/ADD. Som fortæller skal du fortælle andre om livet med ADHD/ADD. Det kan være på arbejdspladser, uddannelser eller foreninger.

For at blive fortæller skal du:

  • Selv have ADHD/ADD og være afklaret med diagnosen
  • Have en god indsigt i, hvordan ADHD/ADD påvirker ens liv
  • Have fundet gode løsninger på uddannelses og/eller arbejdslivets udfordringer
  • Være villig til at dele ud af egne erfaringer

Formålet med ”førstehåndsfortællingerne” er at skabe større forståelse for ADHD/ADD i samfundet og samtidig give andre med ADHD/ADD, større tro på sig selv.

Fortællers opgave og uddannelse
Som fortæller vil du blive sendt ud til uddannelsesinstitutioner, virksomheder, jobcentre, biblioteker eller andre foreninger for at fortælle om dit liv med ADHD.

Oplægget vil vare ca. 1 time.

 

Før du bliver sendt ud som fortæller skal du deltage på én af vores to fortæller uddannelsesdage, så du bliver klædt grundigt på til at kunne holde et godt oplæg. Den første afholdes d. 25. februar kl. 10-16 i. Den anden er d. 13. maj kl. 10-16. Uddannelsen foregår i ADHD-foreningen i på Pakhusgården 50, 5000 Odense. Vi dækker dine rejseomkostninger.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at inspirere andre med ADHD/ADD til at få et bedre liv
  • Bidrage til at udbrede kendskabet til ADHD/ADD
  • Får gode kompetencer indenfor mundtlig formidling

Lyder det spændende? Så kontakt projektleder Gregers Gatzwiller tlf.: 22 53 75 21 eller  grg@adhd.dk .