Vi søger lige nu frivillige facilitatorer, som har lyst til at hjælpe unge voksne med en ADHD- eller ADD -diagnose med at finde ståsted i livet gennem spejling og erfaringsudveksling med ligesindede. Det foregår i gruppebaserede forløb hvor deltagere med samme type livsudfordring mødes med formålet at yde hinanden gensidig støtte gennem samtale og aktivitet.
For at blive frivillig facilitator skal du:
- Have lyst til at hjælpe andre mennesker i en svær situation
- Have en god indsigt i, hvordan ADHD/ADD påvirker ens liv
- Samarbejde med en anden frivillig facilitator om driften af gruppen
- Deltage på uddannelsesdagen i Odense d. 22. marts fra kl. 10 -15
Facilitators opgave og uddannelse
Som facilitator vil du, sammen med en anden frivillig, blive ansvarlig for ét gruppeforløb. Hvert forløb består af 6 mødegange á 2 timer, som foregår fysisk hver anden uge. Deltagerantal på max 12 prs.
Gruppeforløbene afvikles i følgende byer: Herning, Aalborg, Roskilde og Sønderborg.
Dato for mødegangene er hver anden onsdag på disse datoer: 8/4, 22/4, 6/5, 20/5, 3/6, 17/6
Tidspunkt: kl. 19 – 21
Før gruppeforløbene igangsættes skal du deltage på vores uddannelsesdag, så du bliver klædt grundigt på til at kunne afvikle gode gruppemøder. Den afholdes d. 22/3 kl. 10-15.
Uddannelsesdagen foregår i ADHD-foreningen på Pakhusgården 50, 5000 Odense. Vi dækker naturligvis dine rejseomkostninger.
Du får også udleveret en manual samt yderligere indhold til at facilitere gruppeforløbene.
Forvent et tidsforbrug på ca. 1 time pr. mødegang udover selve mødet (til fx forberedelse, transport og lign.)
Det får du ud af at være facilitator?
- Mulighed for at give mennesker med ADHD/ADD et bedre liv
- Bidrage til at udbrede kendskabet til ADHD/ADD
- En uddannelsesdag – dermed er der også lidt til CV’et
- Gode kompetencer indenfor gruppefacilitering og mundtlig formidling
Lyder det spændende? Så kontakt Bonnie Barr på bob@adhd.dk med en kort beskrivelse af dig selv.
Du er også velkommen til at ringe på telefon +45 22 53 75 21. Tager jeg den ikke, så vender jeg tilbage, hvis du sender en sms om at du vil i kontakt.