Merudgiftsydelsen er beregnet til at dække de ekstra udgifter, som skyldes barnets funktionsnedsættelse. Det er dermed udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde funktionsnedsættelsen. Formålet med at yde hjælp til merudgifterne er, at familien kan leve så normalt som muligt.
Hvad kan der søges merudgiftsydelse til?
Mange forældre er usikre på, hvad der kan søges om og/eller, hvorfor en bestemt udgift ikke kan indgå i beregningen. Kommunen skal foretage en individuel og konkret vurdering af barnets og familiens situation og særlige behov og er forpligtet til at give en grundig vejledning på området. Såfremt der er tale om ydelser, som ikke kan gives efter Barnets lov § 86, så har kommunen pligt til at undersøge, om ydelsen kan bevilges efter anden lovgivning.
Du kan læse om betingelserne for at få hjælp til merudgifter her.
Hjælp til merudgifter ydes typisk til udgifter i forbindelse med:
- Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende: Der kan ydes hjælp til at dække medudgifter til deltagelse i kurser for forældre og andre pårørende (fx søskende og bedsteforældre) Det kan dreje sig om kurser, der giver familien viden om ADHD. De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer eller pasning af børn, som ikke skal med på kurset. Der kan også gives hjælp til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Vi har lavet en skabelon og anbefalinger til at søge din kommune om støtte til at deltage på vores kurser. Dem finder du her: http://adhd.dk/livet-med-adhd/soeg-stoette-til-kursus-eller-workshop/.
- Medicin: Udgifter til behandling vil normalt ikke kunne dækkes som en merudgift, men skal dækkes efter andre bestemmelser. Der kan dog ydes hjælp til tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af ADHD. Hjælpen gives til at dække den del af egenbetalingen, der ikke dækkes efter sygesikringslovens regler. Det er en betingelse, at medicinen er ordineret som følge af barnets ADHD.
- Ting, tøj og sko: Der kan ydes hjælp til ekstra tøj- og skoudgifter, som er nødvendige på grund af ekstraordinært slid. Der kan også i særlige tilfælde ydes et beløb til andre ting, som slides, ødelægges eller glemmes grundet barnets ADHD.
- Forsikringer: Der kan gives hjælp til merudgifter til forsikringer, fx forhøjede forsikringspræmie på familieulykkesforsikringer eller forsikringer, der alene er nødvendige pga. barnets handicap. Mange forsikringsselskaber vil ikke tegne en ulykkesforsikring for børn med ADHD, eller tager forbehold for forsikringsdækningen.
- Aflastning og praktisk bistand: Der kan ydes tilskud til at ansætte en hjælper til aflastning i eget hjem. Det skal konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. I vurderingen indgår fx, om du er enlig forælder, eller om der er to til at tage sig af barnet. Hensynet til søskende, der kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed, indgår også. Aflastning kan være både i form af en direkte støtte i forbindelse med barnet, eller det kan være støtte til praktisk bistand i hjemmet. Aflastning kan også være ledsagelse og praktisk hjælp til barnets fritidsaktiviteter uden for hjemmet.
- Hospitalsophold: Ved indlæggelser kan der ydes hjælp til dækning af merudgifter til overnatning for forældrene på hospitalets gæstehjem eller lignende, hvis hospitalet ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning til rådighed. Der kan ligeledes ydes tilskud til merudgifter til forældrenes kost og befordringsudgifter.
- Befordring: Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet til dagtilbud, behandling eller fritid. Foregår befordringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil barnet bliver befordret i, er ejet af forældrene, lånt eller lejet. Kørslen dækkes efter statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats. Merudgifter til befordring til dagtilbud kan søges dækket, hvis det nærmeste dagtilbud ikke er egnet i forhold til barnets særlige behov, og barnet derfor må transporteres til et dagtilbud, der befinder sig længere væk. De fleste specialtilbud sørger for fælles transport og er hermed ikke en udgift for forældrene. Der kan ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter, som er nødvendige ved ledsagelse af barnet til behandling. Befordringsudgifter til sygehus dækkes dog efter Sundhedsministeriets regler i de tilfælde, hvor afstanden til sygehuset overstiger 50 kilometer.
Bevilling af merudgifter og efterfølgende regulering og opfølgning.
Når der skal søges om hjælp til merudgifter første gang, kan det være svært at vide på forhånd, hvor meget barnet ”koster” ekstra i forhold til andre børn. Det kan være en mulighed, at man får en foreløbig ydelse udbetalt, og kommunen få måneder efter laver en opfølgning. Ikke alle merudgifter kan dokumenteres, og slet ikke i opstarten, men det er nok, at de blot kan sandsynliggøres.
Der vil jævnligt være en opfølgning på bevillingen af merudgifterne. Typisk vil forældrene blive indkaldt til et opfølgningsmøde en gang om året, hvor familiens situation og barnets særlige behov drøftes.
Kommunen vil bede om dokumentation for samtlige merudgifter ved den årlige opfølgning. Det er derfor vigtigt at gemme alle kvitteringer for diverse indkøb. Kommunen kan dog ikke forlange, at alle udgifter, specielt ikke mindre udgifter, skal dokumenteres. Ved fornyet beregning af fremtidige merudgifter vil dokumentation for hidtidige udgifter ligge til grund, samt udgifter som kan forudses komme.
Merudgiftsydelsen udbetales månedligt og udgangspunktet er, at der udbetales en fast månedlig ydelse. Hvis der er flere børn med handicap i familien, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.
Beregning af ydelsen
Udmålingen af ydelsen efter § 86 sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år/ 446 kr. pr. måned (2023-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.
Som forælder får du en kopi af den oversigt, sagsbehandleren bruger som grundlag for beregningen af merudgifterne.
Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og skattefrit.
Enkeltstående merudgift
Hvis du får behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan det ske ved en enkeltstående udbetaling, uden at der sker regulering af det månedlige beløb, som du allerede modtager. Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen af hjælpen revideres snarest.
Afslag på ansøgning om bevilling af merudgifter
Får du afslag på ansøgning om merudgiftsydelser eller frataget den nuværende bevilling, skal du have en skriftlig afgørelse med klagevejledning. Og er du uenig i kommunens vurdering, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af afgørelsen.
Ankestyrelsens principafgørelser
Kommunerne nævner af og til en principafgørelse f. eks. som begrundelse for et afslag på ansøgning om hjælp til merudgifter.
Principafgørelser er ”rettesnore” for kommunerne. Er der sammenlignelige sager, vil kommunen ofte henvise til principafgørelserne.
Men bemærk, at kommunen altid skal behandle en ansøgning ud fra en konkret og individuel vurdering, også selvom der foreligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Det er Ankestyrelsen, som vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den skal udsendes som en principafgørelse. En sag er f.eks. egnet til at blive en principsag, hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt en lovregel er rigtigt anvendt. Det kan også være i sager, hvor Ankestyrelsen skønner, at en afgørelse vil få betydning for praksis på det pågældende område.