Livet med ADHD

ADHD kommer forskelligt til udtryk og graden af symptomerne varierer. Det er derfor individuelt, hvordan hverdagen og livet er påvirket af ADHD.

Livet med ADHD kan være meget tæt på ”almindeligt”, og det kan være meget tæt på ”totalt kaos”. Og så kan det være alt ind imellem.

Det er meget forskelligt, hvordan man er påvirket af sin ADHD.

Det er der flere årsager til:

  • For det første kommer ADHD meget forskelligt til udtryk. Nogle er primært uopmærksomme, mens andre er meget hyperaktive og impulsive. Graden af symptomerne varierer desuden meget fra person til person.
  • Derudover spiller det selvfølgelig ind, hvor længe man lever med symptomerne, før man får viden om diagnosen, forståelse og evt. behandling.
  • Det er helt afgørende, om man får en effektiv behandling og får hjælp og støtte fra sin familie og venner, i skolen, på arbejdet etc. Det er også vigtigt, at man selv accepterer sine vanskeligheder og imødekommer dem. At man tager kampen op mod de udfordringer, ADHD giver, og søger viden og strategier til at takle vanskelighederne i hverdagen.

Tidlig indsats gør en forskel

Det har stor betydning for den enkelte, at symptomerne opdages så tidligt som muligt for at imødekomme vanskelighederne og forebygge udviklingen af tillægsdiagnoser og sociale problemer.

Symptomerne på ADHD har sammenfald med en lang række symptomer på andre diagnoser og på sociale og psykiske problemer. Det kan derfor være svært at opdage symptomerne og stille diagnosen.

Fremtidsudsigter med ADHD

ADHD er i de fleste tilfælde arveligt og derfor noget, man er født med. ADHD er således en livslang tilstand. ADHD kan behandles med medicin og pædagogiske tiltag, men det kan ikke kureres.

Mange vil dog opleve, at symptomerne ændrer karakter, når de bliver ældre. Fx bliver den ydre hyperaktivitet ofte til en mere indre uro eller rastløshed. Mange lærer også at kompensere for deres vanskeligheder og indrette deres hverdag, så ADHD ikke giver så mange problemer.

Derfor oplever mange at ”vokse ud af” diagnosekriterierne i voksenalderen, så de ikke længere opfylder betingelserne for ADHD.

Hos mange fortsætter vanskelighederne dog ind i voksenalderen og forstyrrer mulighederne for succes i uddannelsessystemet, arbejdslivet, familielivet etc.

Med den rette støtte og behandling vil mange dog opleve, at det er muligt at finde strategier og indrette sig, så de får en velfungerende hverdag.