For tidligt fødte får oftere ADHD og angst

10/11/2022

ADHD, angst og svær depression er lidelser, der forekommer hyppigt blandt unge, der er alt for tidligt fødte. Og de unge klarer sig ofte dårligere i skolen, viser ny forskning.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Academy of Child and Adolescence Psychiatry, er gennemført med 670 unge på 15 år født før uge 28. De fleste havde en fødselsvægt på et kg eller mindre, og de blev undersøgt ved hjælp af psykiatriske interviews, kognitiv testning og spørgeskemaer til både dem og deres forældre.

Blandt lidelserne viser ADHD sig at være den hyppigste diagnose, med en forekomst på 18 procent. Angstlidelser er til stede hos 17,5 procent, mens depression og bipolar lidelse tegner sig for hhv. fire procent og en procent. 15 procent af de unge har én diagnose, ni procent har to og otte procent har tre eller flere diagnoser.

Læs artiklen: sundhedspolitisktidsskrift.dk

ADHD – Viden og redskaber til at mestre livet
Kristin Leers bog giver indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen.
Læs mere