Fødselsdepression eller uopdaget ADHD? Først nu forstår Heidi, hvorfor det var så svært at blive mor

11/12/2024

Flere og flere voksne kvinder bliver udredt for ADHD. Særligt rollen som mor, kan være udfordrende, siger Charlotte Jokumsen, psykiater.

Tre dage efter man har født, falder østrogenet voldsomt, og det kan have alvorlige konsekvenser for en kvinde med ADHD, siger Charlotte Jokumsen.

– Det der bratte fald, når man har født, kan være meget voldsomt. Vi ved nu, at kvinder med ADHD har hyppigere fødselsdepression, så man skal være særligt obs på dem, siger hun.

Læs artiklen: Fødselsdepression eller uopdaget ADHD? Først nu forstår Heidi, hvorfor det var så svært at blive mor | Et samfund på spektret | DR

Læs også:

ADHD og graviditet – Podcast og online forløb

Graviditet og det at blive mor er fyldt med forandringer, forventninger og udfordringer, dette gælder alle kvinder. Men kvinder med ADHD/ADD står over for ekstra store udfordringer på grund af de vanskeligheder, som ADHD/ADD i forvejen giver dem i deres hverdag.

ADHD-foreningen tilbyder i løbet af 2025 gratis online forløb for gravide med ADHD og for kvinder med ADHD, som lige har født.

ADHD-foreningen har i forbindelse med onlineforløbet lavet en podcast til gravide og nye mødre. Podcasten hedder AMOR – for gravide og nye mødre med ADHD.

AMOR står for ADHD, mestring og redskaber, og afsnittene har hver et emne, som relaterer sig til graviditet og/eller tiden som nybagt mor.

Afsnittene ligger også gratis tilgængeligt på Apple Podcast og Spotify.

Læs mere om projektet, hør podcasten eller tilmeld dig projektets gratis online forløb her: ADHD og graviditet – ADHD