Flere voksne end nogensinde før bliver nu diagnosticeret med ADHD, og livet som voksen med ADHD har nogle helt særlige udfordringer, som vi skal tale om. Det griber ind i nære relationer, i små hverdagsting og i hele arbejdsliv. Og det stiller også nogle alvorlige og svære spørgsmål til måden, som vi har indrettet vores samfund og arbejdsmarked på.
DR tager diagnoserne og skepsissen alvorligt og spørger, om vi diagnosticerer for meget eller for lidt? For sent eller for tidligt? Hvad kan man bruge en diagnose til? Er vi alle på spektret? Hvem har glæde af medicin? Kan man blive mere syg af at få en diagnose konstateret? Eller er det en hjælp? Hvorfor føler så mange, at de står på kanten af normalitetsbegrebet? Er det sværere at være kvinde med AD(H)D end at være mand, der stereotypt og historisk har haft nemmere ved at være ukoncentreret og udadreagerende? Hvordan indretter man arbejdsmarkedet, så der er plads til alle?
Læs artiklen: DR sætter fokus på voksne med ADHD i stort tema | Nyt fra DR | DR