Min ADHD og autismediagnose gav mig en nøgle til at håndtere verden – desværre kom den for sent

Emma Katrine Lyng Svensson blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da hun var 33 år. Nogle mente, at hun var heldig, fordi hun først fandt ud af det så sent, men for hende var diagnosen ikke bare et stempel. Den var en forklaring og en nøgle til at forstå sig selv.

Debatindlæg skrevet af Emma Katrine Lyng Svensson d 25. april 2022 i Information

Underlig, kikset, udenfor. Sjusket, glemsom, på tværs. Sådan opfattede jeg mig selv som barn, og sådan ser jeg på mange måder stadig mig selv i dag. Mange års indlæring sætter spor og gør skade.

Jeg blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da jeg var 33 år. Jeg er 36 i dag. Nogle mennesker mener, at jeg er heldig, fordi jeg først fandt ud af det så sent. På den måde slap jeg jo for at blive stemplet som ’mærkelig’ eller ’handicappet’ og kunne vokse op uden at tro, at jeg var anderledes eller havde nogle begrænsninger, som de fleste ikke har. Det er pænt ment, og jeg forstår godt, hvad de prøver at sige. Men jeg kunne ikke være mere uenig.

Problemet er, at uden et såkaldt stempel, uden en forklaring, uden den hjælp og støtte, jeg havde brug for, gik jeg i stykker. Ikke voldsomt og eksplosivt, men helt stilfærdigt og fredsommeligt.

Børn ved godt, om de er anderledes eller ej. Det ændrer en diagnose ikke på. Men den kan give nogle redskaber til at stå ved sin anderledeshed og lære at trives med den og måske endda være stolt af den.

Læs hele Emmas debatindlæg på information.dk