Debatindlæg i Altinget, skrevet af Camilla Louise Ganzhorn, direktør ADHD-foreningen og Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen
Der findes tidspunkter, hvor samfundsudviklingen bliver så tydelig, at det ikke længere giver mening at diskutere, om virkeligheden nu også er virkelig. Det er dér, vi står med ADHD og autisme i Danmark lige nu.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af danskere registreret med ADHD eller autisme er steget fra godt 103.000 mennesker i 2015 til næsten 288.000 i 2025. Samtidig er antallet af nære pårørende vokset til næsten én million mennesker.
Vi taler ikke længere om et lille specialområde i psykiatrien eller en afgrænset gruppe borgere med særlige behov. Vi taler om børn i folkeskolen, unge på ungdomsuddannelserne, voksne på arbejdsmarkedet og familier i stort set alle dele af Danmark.
Alligevel handler debatten stadig ofte om, hvorvidt der bliver stillet for mange diagnoser. Om sociale medier, opdragelse og en generation, der angiveligt ikke kan tåle modgang.
Kollektiv fortrængning
Det er efterhånden svært ikke at opleve den debat som en form for kollektiv fortrængning. For måske er problemet ikke, at flere får en diagnose. Måske er problemet, at vores samfund stadig bygger på forestillingen om det ensartede menneske.
Vi har i årtier bygget vores institutioner op omkring idéen om det ensartede menneske.
Et menneske, der lærer bedst gennem lange stillesiddende skoledage, som kan regulere opmærksomhed uden større vanskeligheder, navigere ubesværet i sociale fællesskaber, arbejde stabilt otte timer om dagen i åbne kontormiljøer og håndtere et stadig mere accelererende informations- og præstationspres uden at bryde sammen. Men virkeligheden er blevet langt mere kompleks end den forestilling.
Læs hele indlægget: Foreninger: Det er ikke længere nok at behandle adhd og autisme som et psykiatrisk spørgsmål – Altinget