Friluftsgrupper for børn med ADHD (7-12 år)

Et hold af engagerede frivillige står nu klar til at starte 10 friluftsgrupper i forskellige byer rundt om i Danmark.

Formålet med grupperne er at give børn med ADHD mulighed for at få positive oplevelser i naturen, i et trygt, sjovt og roligt fællesskab, hvor der er plads til alle.

I friluftsgrupperne leger, udforsker og bevæger børnene sig ude i det fri.
Naturen danner rammen for aktiviteter, der styrker både trivsel, selvværd og relationer til jævnaldrende.

Vi ved, at mange børn med ADHD trives godt i naturen. Her er der højt til himlen, færre krav og plads til at være sig selv.
Derfor håber vi, at friluftsgrupperne kan blive et frirum fyldt med glæde, nysgerrighed og gode fællesskaber.

 

Grupperne afholdes fra November 2025-November 2026. – Der er løbende opstart igennem hele perioden.

Børnene deltager (som udgangspunkt) alene i aktiviteterne i gruppen. Forældre kan opholde sig i periferien af gruppen, hvor I har mulighed for at tale med de andre forældre og støtte jeres barn ved behov.

Der er plads til 8-10 børn i hver gruppe.

 

Vil du høre mere?

Du kan kontakte de frivillige for at få mere information om gruppen i din by:

Aarhus (Aarhus C):

 

Aarhus (Højbjerg):

 

Vordingborg:

 

Vejle:

  • Første lørdag i måneden kl. 10-12
  • Opstart 1/11 2025
  • Kontakt: smd@nypost.dk

 

Sønderborg:

  • Søndag i tidsrummet 10-12
  • Kontakt de frivillige ift. info om opstart
  • Kontakt: natur@adhd-sdbg.dk

 

Middelfart

 

København

  • Anden lørdag i måneden kl. 10-12.30
  • Opstart 8/11 2025
  • Kontakt: Kommer snart. Indtil videre kontakt sao@adhd.dk

 

Holstebro:

 

Birkerød

 

Esbjerg:

 

 

Det er Friluftsrådet, der har bevilliget støtten fra Udlodningsmidler til Friluftsliv.