Bekymrede forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn

05/10/2023

Forventningspres om at skulle stille de helt rigtige spørgsmål kan blive en stopklods for forældre, siger ekspert.

Hvordan har du det? Det kan lyde som et simpelt spørgsmål. Men noget tyder på, at det ikke er helt så nemt at gå til.

To nye undersøgelser, som Epinion har lavet for DR, viser nemlig, at næsten hver fjerde unge oplever, at deres forældre har svært ved at tale med dem om følsomme emner, som hvordan de har det. Og seks ud af ti forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn.

Ungdomsforsker Søren Østergaard, der også er leder af Center for Ungdomsstudier, påpeger, at mange forældre i dag egentlig ønsker at tage del i deres børns liv.

– Vi har en forældregeneration, der er ret engagerede i deres børn, men måske nogle gange kan være lidt mere famlende i forhold til, hvordan de egentlig skal tale med deres børn omkring nogle af de udfordringer, de ser, siger han.

Læs artiklen: Bekymrede forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn: ’Nogle gange er man bare nødt til at kaste sig ud i det’ | Indland | DR