Unge med særlige behov fortjener en plads ved forhandlingsbordet
– de kan have brug for en almindelig uddannelse på ualmindelige vilkår
Om lidt indledes forhandlingerne om regeringens reformudspil, og med det beslutninger, der vil forme fremtidens uddannelsesmuligheder for en særlig gruppe unge – de unge, der har særlige behov, som ikke passer ind i standardmodellen.
Vi repræsenterer gymnasier og foreninger, der dagligt kæmper for uddannelsesmuligheder til unge med ADHD, autisme, angst og andre særlige behov. I sidste uge mødtes vi for at drøfte netop de løsninger, som har gjort det muligt for
disse unge at tage en ungdomsuddannelse på en lidt ualmindelig måde.
Denne kamp er ikke ny. Med et enormt engagement og i mange tilfælde på trods af begrænsede ressourcer har vi skabt forskellige veje til en ungdomsuddannelse for de unge, der har brug for noget særligt. Nogle steder med 2-årige forløb, andre steder med 3-årige eller 4-årige. Nogle steder i små klasser, andre med mentorordninger og specialtilpassede støtteforanstaltninger. Alle steder har vi samlet erfaringer, opbygget kompetencer og fundet måder at få de unge til at lykkes med det, de ønsker – og frafaldet taler for sig selv: det er lavt. Alligevel risikerer vi nu, at al denne viden og erfaring går tabt. Hvem vil tage ansvar for det?
Alle involverede fortæller den samme historie: Om kampen for at få støtte, om det udmattende ansøgningsarbejde for SPS-støtte og om betydningen af dygtige mentorer og specialiserede undervisere, hvis viden og erfaring ikke blot beriger
specialklasserne, men også hele skolens almene miljø. Behovet for særlige løsninger og kompetencer går på tværs af hele skolen – flere unge har brug for støtte, både på kort og lang sigt.
Står vi nu i fare for at tabe alt dette på gulvet? Mange års arbejde for at sikre ungdomsuddannelse til de unge, som har brug for særlige rammer, og som kræver en erfaring og kompetence, der er opbygget over år, ofte på trods af manglende statslig opbakning.
Erfaringerne og metoderne er skabt i en nødvendig kamp for at finde løsninger for de unge, når de almene uddannelser ikke kan rumme deres behov.
Her står vi 12 år efter inklusionsloven og folkeskolereformen, men stadig med en folkeskole, der kæmper med at finde de nødvendige kompetencer, ressourcer og plads til alle. Tal viser, at vi taber flere unge på gulvet end nogensinde. Vi ser, at kun 37 procent af eleverne med ADHD gennemfører folkeskolens afgangseksamen. 43% ud af de 43.000 unge, der i dag står udenfor uddannelse og beskæftigelse, har en psykiatrisk diagnose, hvoraf ADHD og autisme er den største gruppe. Der er et akut behov for at sikre, at de unge får veje videre i uddannelsessystemet gennem løsninger, der faktisk passer til dem.
Regeringen må sikre, at disse erfaringer og denne specialviden ikke går tabt i reformen. Det er afgørende, at vi også fremadrettet kan tilbyde de løsninger, som er skræddersyet til at rumme unge med særlige behov og sikre deres vej til en ungdomsuddannelse. Alt andet vil være en katastrofe og utilgiveligt. Regeringen må sørge for at muligheden for opretholdelse af denne mulighed helt inde på den enkelte matrikel.
For de unge med særlige behov fortjener en fremtid, hvor der er plads til dem – og det skal være en integreret del af reformforhandlingerne. Da vi er bekymret for denne gruppe unge og da vi ikke kan se, at der er taget højde for ovenstående i de fremlagte reformplaner, anmoder vi her om et snarligt møde med børne- og undervisningsudvalget.
VI vil vente spændt på at høre retur fra jer og vil glæde os til at dele vores synspunkter og erfaringer.
Med venlig hilsen
Morten Winther Ravn, Frederikssund Gymnasium
Mads Seneberg, Kalundborg Gymnasium
Søren Urup; Mariagerfjord Gymnasium
Søren Hindsholm; Nørresundby Gymnasium & HF
Vibeke Thorup Bertelsen; HF Fundamentet
Camilla Louise Ganzhorn; ADHD-foreningen
Anmodningen er modtaget af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november: https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/bilag/45/index.htm