Både ADHD og en masse andre psykiske og fysiske årsager kan holde rekordmange fra værnepligten

11/05/2023

Når man sorterer de potentielle værnepligtige, så sker det efter et omfattende dokument, der blandt andet vurderer dig som uegnet, hvis du har ADHD og ikke har været medicinfri et år.

– Vi har en liste på 120 sider, og der er en myriade af både psykiske og fysiske årsager til, at man kan blive erklæret egnet eller uegnet, siger kommandørkaptajn Jesper Lynge, der er Centerchef for Rekruttering og karriere hos Forsvaret.

Han slår fast, at der er en grund til, at man har de omfattende sorteringskrav, når det kommer til værnepligten.

– Værnepligten er hård fysisk, men det er også hårdt psykisk. Når vi vurderer, om folk er egnede eller ej, så handler det også om at beskytte den enkelte. Det ville jo ærgerligt, hvis en fysisk skade blusser op på grund af værnepligten. Og det ville jo også være skidt, hvis en psykisk diagnose blussede op eller kom tilbage på grund af et værnepligtsforløb.

Læs artiklen: Store bryster, svær akne og ADHD kan holde rekordmange fra værnepligten: ‘Vi kigger på, om vores parametre er tidssvarende’ | Indland | DR

Læs også: S-ordfører: Velfungerende med ADHD-diagnose skal have lov at aftjene værnepligt | Netavisen Pio (piopio.dk)