Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Social indsats
- Professionel
- Om os
- Vores arbejde
- Frivillig
Forsiden / Nyheder / ADHD-foreningens opråb om lange skoledage
Undervisningsministeren reagerer på opråbet:
BLOGINDLÆG Skrevet af Undervisningsminister Merete Riisager på tv2.dk, 27. november 2018
Vi skal justere folkeskolen, så den også kan rumme børn med særlige behov
I et indlæg i Altinget 19. november kritiserer ADHD-foreningens direktør, Camilla Lydiksen, skoledagens længde. Lydiksen skriver, at den lange og varierede skoledag er skrap kost for børn, der har ADHD eller en lignende diagnose. Det er jeg enig i.
Faktisk påpegede jeg det problem, allerede da reformen blev indført. Børn med ADHD har et særligt behov for ro, forudsigelighed og klare rammer for at lære og for at trives. Alle børn har brug for rammer, men børn med eksempelvis ADHD har særligt svært ved at lære på en god måde i så lang tid ad gangen.
Folkeskolen er folkets skole og skal også kunne rumme elever med ADHD. Der skal være plads til alle. Alle børn har brug for ro og trygge rammer og for gennemgående voksne, som de kender og som kender dem. Jeg griber derfor Camilla Lydiksens og ADHD-foreningens opråb med begge hænder og tager det med tilbage til forligskredsen. Hvis vi alle tager ansvar, kan vi indgå en aftale om at justere folkeskolen, så den i endnu højere grad bliver en god og tryg ramme for børn med alle deres forskelligheder.