Overblik
Her er din endelige ordre. Kig den igennem og tjek, om alt er, som det skal være.
Vare: | Antal: | Enhedspris: | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 0,00 DKK | ||||||
(Momsbeløb: 0,00 DKK) | |||||||
Subtotal: | 0,00 DKK inkl. moms | ||||||
Vi ses!
- ADHD
- Livet med ADHD
- Livet med ADHD
- Skole
- Strategier
- Social indsats
- Professionel
- Om os
- Foreningen
- Hovedbestyrelsen
- Målsætning
- Fundraising
- ADHD og fundraising
- Bliv erhvervspartner
- Vores erhvervspartnere
- Støt når du tanker benzin
- Støt med køb på auktioner
- Støt når du tager din medicin
- Støt når du bruger strøm
- Giv en gave
- Start en indsamling
- Arv og testamente
- Sponsorer og bidragsydere
- Samarbejdspartnere
- Idékatalog til samarbejde
- Indsamlingstilladelse
- Vores arbejde
- Frivillig
Forsiden / Nyheder / ADHD er Anne Boysens følgesvend
Når det buldrer i hovedet, går jeg på værkstedet
Som barn ønskede arkitekt Anne Boysen, at nogen ville reparere hendes hjerne, og hun kæmpede for at passe ind. I dag har hun lært at leve med sit hyperfølsomme sanseapparat, som er en gave, når hun skaber møbler.
Anne Boysen fik først sin diagnose som voksen, og den har på mange måder gjort hende til den succesfulde arkitekt og designer, hun er i dag. Men ADHD’en fører også buldrende tanker, angst og hjælpeløshed med sig. Og når det kommer til at klare praktiske gøremål i en rutinepræget hverdag, melder Anne pas.
Anne håber, hendes historie kan tjene som inspiration og håb til andre, der mistrives. For det KAN lade sig gøre at vælge sin egen vej, og man behøver ikke gøre, som alle andre gør, siger hun. Med intensivt arbejde har hun lært at tro på, at det, hun mærker, er præcis så sandt og gyldigt som det, andre mennesker tænker.
– Jeg forsøger at navigere efter min mavefornemmelse, og derfor kan jeg være mig selv. Jeg leger mig til mine resultater. Visualiserer og tegner mine strategier i stedet for at tænke mig til dem eller skrive dem ned, siger hun og finder en tegning, hun har lagt på sin instagram-profil. Den viser en person, der får information ind i hovedet, videre til maven og til sidst ud gennem hænderne.
– Nu har jeg det meste af mit liv tænkt, at jeg var et forfærdeligt menneske og skammet mig. Det gør jeg ikke længere. I dag lever jeg med den, jeg er. Jeg gør tingene på min måde, og det betyder ikke noget, hvis andre ikke forstår det. Bare det gør mig glad.