Onlinegruppe for voksne, som venter på udredning

Information

23. august 2024 kl. 12:45 - 13:45

Voksne som venter på udredning for ADHD eller ADD

Online

Der er desværre ikke flere pladser på dette kursus.

0.00 kr.

Målgruppe: Voksne som venter på udredning for ADHD eller ADD

I gruppen mødes du online med cirka 10 andre voksne, som også venter på udredning for ADHD eller ADD. Vi mødes 8 gange af en times varighed fredag i lige uger.

Her er der plads til at stille spørgsmål, blive klogere på ADHD og udveksle erfaringer og danne netværk med andre i samme situation.

Vi taler om ADHD, mestring, livet indtil nu og hvad I selv kan gøre i ventetiden for at forbedre jeres situation. Vi tager udgangspunkt i, hvad der rører sig hos dig og de andre deltagere. Hvilke problematikker fylder og hvilke tanker gør I jer om den kommende udredning?

Nogle af emnerne for møderne kan være:

  • ADHD og ADD – hvad er det?
  • Uvisheden i ventetiden
  • Hverdagen med ADHD
  • Arbejdslivet
  • Søvn
  • Sociale relationer
  • Åbenhed om diagnosen eller ej?
  • Behandling – er det noget for mig?

Møderne faciliteres af ADHD-foreningens rådgiver, Betina, som vil sørge for at I alle kommer på banen med erfaringer, kommentarer og spørgsmål.

Tidspunkt: fredag i lige uger klokken 12.45-13.45.
Gruppen mødes 8 gange. Mødegangene ligger således:

  • 23. august klokken 12.45-13.45
  • 6. september klokken 12.45-13.45
  • 20. september klokken 12.45-13.45
  • 4. oktober klokken 12.45-13.45
  • 18. oktober klokken 12.45-13.45
  • 1. november klokken 12.45-13.45
  • 15. november klokken 12.45-13.45
  • 29. november klokken 12.45-13.45

Møderne foregår online over Microsoft Teams, som er et gratis online mødeprogram. Deltagerne modtager et link til de enkelte møder, og deltager med kameraet tændt.
Sammen med linket vil du modtage en kort introduktion til Microsoft Teams.