Skrevet af Bjørn Magnussen – ambassadør for UNG+

Dette er del 2, læs først del 1 her

”Du var sjovere før”

Da jeg fik konstateret ADHD og Tourette syndrom, blev jeg medicineret og kom på Ritalin. I starten modarbejdede jeg medicineringen, men mine forældre var meget bekymrede da vores psykiater havde fortalt dem at ca. 60 procent af mennesker med ADHD, som ikke er medicineret, ofte ender i misbrug eller i fængsel. Jeg lod mig overtale og vi startede et forløb i psykiatrien. Den første måned brækkede jeg mig hver dag grundet stærk medicin. Derudover begyndte mine tætte venner, at synes jeg ikke var sjov længere. “Du var sjovere før”. Den sidder stadig i mig. Jeg følte også i starten, at jeg mistede en gnist af det energiske og humoristiske. Medicinering kan være en halvlang proces, der findes mange præparater og man skal finde det, der passer til én.

Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg kun havde ændret mig til det bedre, at jeg var blevet mere fokuseret og måske lidt mere seriøs. Alt var ikke længere tankemylder, der eksploderede i mit hoved. Jeg kunne samle mine tanker mere og rent faktisk arbejde konstruktivt. Men der var lang vej fra jeg var 14 år gammel, og på medicin, til dér hvor jeg er nu. Jeg oplevede først efter medicineringen at begynde at tænke, før jeg handlede på impulser. “Hvad synes hun eller ham egentlig om det jeg siger/gør nu?”

Jeg startede på den økologiske produktionsskole efter 9 klasse. Selv dér var jeg udfordret, men det var uden tvivl det bedste sted jeg har været i mit liv. Dengang havde produktionsskoler kun kreative fag. Jeg gik på beklædningsdesign, hvor vi arbejde kunstnerisk med tøj, skulpturer og installationskunst. Jeg elskede at arbejde kreativt hver eneste dag. Mødetider og andre “almindelige” forventninger var stadig meget svært for mig, men heldigvis også for de fleste andre på skolen. Eleverne var alt fra hjemløse unge til skoletrætte til psykisk ustabile til folk der bare havde brug for kreativitet for at finde glæden igen. Her har jeg mødt nogle af de mest kreative mennesker jeg kender og flere af dem lever i dag af at være kreative, inklusiv mig selv.

ADHD er en superkraft

Jeg gider ikke at identificere mig med ADHD. Det er sådan jeg er, og det behøver ikke kun at være udfordrende. I det format jeg har skabt for mig selv, i mit kunstneriske virke, er det en superkræft. De fleste mennesker man forbinder med kreative, er altså sensitive væsner, som har et andet filter og som opfanger flere indtryk. Det mener jeg, giver evnen til at skabe på originale måder og vende tingene på hovedet. Men når jeg kommer hjem og skal huske opvasken, indkøb, madlavning og også huske at spørge ind til min kæreste, huske ikke at tale på min kæreste, eller venner, men lytte og være nærværende, kan det være udfordrende. Men jeg arbejder med mig selv. Du skal vide, at hvis du skal have det gode liv med ADHD, så er der en række, livsnødvendige, tiltag du bliver nødt til at tage alvorligt. De her har virket for mig:

-Kost

-Motion

-Medicinering

-Søvn

-Meditation

-Rutiner

-Vitaminer

-Selvindsigt.

Ting tager tid, så start enkelt. Det vigtigste er, at du mærker efter og hele tiden bygger på.

Mine rutiner

Jeg er medicineret med 25 mg Strattera og 5 mg Medikinet. Jeg prøver at styrketræne og spille tennis så meget som muligt for at holde mig frisk i hovedet. Jeg sørger for at få mindst 8 timers søvn. Jeg spiser D-vitamin, Multi-vitamin, Algeoliepiller, Magnesium, Kalk, Zink, og B-vitamin, morgen og aften for at dæmpe mine Tourettes tics. Derudover mediterer jeg hver morgen for at være til stede i nuet. Jeg levet stort set sukkerfrit. Jeg lever af gluten- og mælkefri kost, som var altafgørende for mit liv. En kostvejleder fortalte mig, at min tarm danner morfinlignende stoffer ud fra det protein, der er i mælk og gluten. Forskning har vist at flere med Asperger og ADHD får det langt bedre af glutenfri og mælke fri kost.

Alt dette gør, at jeg ikke længere har en grænseoverskridende adfærd, fordi jeg ikke længere er ligeså impulsstyret og formår at have kontrol over min energi og diagnoser. Det kræver disciplin at have det godt, ligesom atleter eller top erhvervsfolk.

Mit liv i dag

Jeg er nu 25 år gammel og bor med min kæreste på Amager. Til dagligt arbejder jeg som kunstner, maler store billeder, saver skulpturere i flamingo og træ med min motorsav, har skrevet en børnebog jeg er i gang med at visualisere, jeg er DJ i ny og næ og spiller musik, jeg spiller stadig tennis, bordtennis, padel tennis, har gode venner jeg holder af, og elsker livet det meste af tiden. Jeg har arbejdet med selvstændige projekter siden jeg var 14 år gammel. Jeg designede tøj, hatte og smykker. Jeg startede et smykkebrand med en ven, som blev en succes. Vi solgte i de fineste butikker i København, Paris og Oslo. Efter blot et år kunne vi udbetale løn til os selv og gå fuldtid. Her arbejdede jeg som chefdesigner og artdirector, jeg stod for vores smykkekollektioner og kampagner. Med tiden gled vores samarbejde fra hinanden. Jeg begyndte at male billeder på vores lille kontor ved Kongens Have. Jeg lavede ikke andet end at male hver eneste dag. Jeg fik atelier og solgte løbende smykker til kunder, der kom forbi atelieret imens min partner sad på vores kontor. Jeg holdt en udstilling hvor jeg mødte en kunstsamler og kurator, som jeg efterfølgende startede et samarbejde med. Jeg skrev under på kontrakt med ham samtidig med at jeg skrev under på salg af mine andele i smykkevirksomheden. Fra den dag i 2020 og frem til nu har jeg levet af min kunst og knokler fortsat på nye projekter.