Beslægtede diagnoser
Der findes en del neuropsykologiske udviklingsforstyrrelser, som har mange lighedspunkter med ADHD, fx diagnoser som: DAMP, ADD, Hyperkinetiske forstyrrelser, MBD, NLD og DCD (se evt. links til højre).
Det kan ofte være svært at skille disse tilstande fra hinanden, da der er naturlige overlap.
Psykiske forstyrrelser forekommer ofte samtidig med ADHD (comorbiditet). De almindeligste diagnoser sammen med ADHD er: sociale adfærdsforstyrrelser, depression og autistiske træk.
Mange har sproglige eller sprogafhængige indlæringsvanskeligheder, fx: dysleksi, specifikke kognitive problemer, søvnforstyrrelser, angst, Tourettes syndrom, tics og tvangspræg.
Det er vigtigt at afgrænse ADHD over for:
- Normalt tempofyldt barn, ung eller voksen
- Stressreaktion
- Tilknytningsforstyrrelse
- Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
- Angsttilstande
- Affektive sindslidelser
- Tourettes syndrom
Adfærdstræk som lav selvfølelse, angst, tristhed, aggressive udadrettede reaktioner og eventuel uhæmmet social adfærd er ret hyppigt forekommende sammen med ADHD, men er ikke i sig selv tilstrækkelige til at motivere betegnelsen ADHD.


