Opsamlingsskuffe eller mappe

Har du svært ved at vurdere, hvordan du skal reagere på dine breve og vigtige papirer, eller svært ved gennemskue meningen i dem? Måske bliver papirerne væk, før du får reageret på dem?

Vælg en opsamlingsskuffe eller find en opsamlingsmappe, hvor du vil lægge dine papirer f.eks. i en bestemt skuffe eller i et papirsorteringsstativ, du har hængende på væggen eller stående på et bord

Lav en aftale med en ven eller et familiemedlem om at ses én gang om ugen

Få din ven til at hjælpe dig med at sortere, hvad skal smides ud, hvad skal reageres på og hvordan.

I din mailboks kan du oprette en folder til de mails, du har svært ved at tage stilling til. Flyt dem over i folderen og bed din ven om at hjælpe dig med at reagere på dine mails.