Voksne med ADHD
Symptomerne og de vanskeligheder, der følger med ADHD hos voksne, kan variere meget.
Voksne med ADHD vil i mere eller mindre grad være præget af kernesymptomerne:
- opmærksomhedsforstyrrelser
- hyperaktivitet
- impulsivitet
Ikke alle med ADHD er hyperaktive. Nogle er tværtimod stille, uopmærksomme og initiativløse og kan have svært ved at tage sig sammen og komme i gang med aktiviteter.
Mange oplever desuden, at den motoriske hyperaktivitet i barndommen erstattes af en indre rastløshed i voksenlivet.
Nedenstående er en række træk, som i mere eller mindre grad karakteriserer den voksne med ADHD:
- er rastløs og mangler evnen til at slappe af
- har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
- bliver let distraheret
- virker glemsom
- har svært ved at organisere tid
- har et svingende humør og et hidsigt temperament
- er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel
- kan ikke planlægge og organisere
- taler og handler uden tanke for konsekvenserne


